Fozzy - All That Remains

All That Remains

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Metalcore
Spilletid:41:26
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Et band som virkelig har taget kegler hos undertegnede er bandet Fozzy, som med deres nyeste output, "All That Remains" for alvor har vækket den tunge groovy rock sound på ny. De enkelte skæringer spænder vidt på denne her ørebasker. På "All That Remains" kan der høres alt lige fra tons, som på skæringer som "Nameless", "The Way" og "Lazarus", til både balladeagtige baskere som "All That Remains" samt alternative hip-hop-rap-agtige attituder som på skæringerne "The Test" og "It's A Lie". Bunken af sanseindtryk er optimal og selvom pladen godt kunne virke noget skizoid, ja så syntes jeg sgu, at en vis rød tråd er at finde. De enkelte musikere kan deres kram og med så famøse sessionmusikere i baglommen som Zakk Wylde, Marty Friedmann samt rapperen Bonecrusher, ja så må tingene være sat i perspektiv skulle jeg mene. Sangeren lyder som en syntese af Ozzy og Chris Cornell, hvilket bare i sig selv skulle få en til at investere. Som et lille surt opstød skal det lige nævnes, at et nummer som det døds metal core agtige "Born Of Anger" ikke rigtigt har fået sin berettigelse på denne her superskive og at den nok heller aldrig vil, da den ligesom ikke passer ind i Fozzy's musikalske landskab efter min mening.