Take two
Aalborgensiske Forest God har tidligere været en tur gennem Detektoren; dengang med debuten The Boy Who Flew Away. Udgivelsen fik en lunken modtagelse, da vi savnede forløsning, men nu er bandet klar til at tage revanche med Back to the Forest. Hovedpersonen bag, Peter Kiel Jørgensen, mener selv, at lyden er blevet stærkere – lad os se, om Detektoren er enig!
Lidt godt, lidt skidt
Ét er i hvert fald sikkert: Forest God har skruet op for ambitionerne. Det musikalske udtryk er blevet mere dynamisk, og besætningen af musikere er blevet større. Mest interessant er tilføjelsen af Martin Haumann (Myrkur, Mother of All m.fl.) på trommer og Mia Ester Andersen som sangerinde.
Haumanns lækre trommespil får vi tydeligt at høre i den proggede åbner ”Friends Come In and Out of Your Life”. Akkompagneret af en let forvrænget guitar føres vi ind i bandets stille univers, og skæringen fungerer udmærket – om end den bliver en anelse repetitiv. Det samme guitarriff gentages mange gange, og Forest God kunne med fordel eksperimentere noget mere.
Et lidt anderledes udtryk møder vi på ”The Long Night”, hvor Andersen for første gang titter frem. Hendes mørke vokal passer fint til bandets porøse stil, og det lyder da også ganske hæderligt, når hun og Jørgensen synger tostemmigt. Alligevel bliver nummeret en halvkedelig affære, der aldrig hverken fænger eller overrasker. Ikke engang den sjælfulde guitarsolo til sidst er nok til at hæve nummeret op over middelniveau.
Forest God er simpelthen for forsigtig og mangler mod til at lege. Selvom der er pletvise højdepunkter og hints af noget interessant, forsvinder det hele i et sort hul. De klangfulde guitarer i ”Solveig” og ”The Promise” kommer ingen vegne, og en svag vokal sætter en stopper for ”Brother”. De fem numre er både harmoniske og velspillede, men desværre lider Back to the Forest under præcis samme problem som forgængeren: Der mangler forløsning. Lyden kulminerer aldrig, og musikken bliver alt for stillestående. Flere har omtalt Back to the Forest som musik til venteværelset eller wellness, og det er egentlig meget sigende: Musikken er beroligende og behagelig, men videre spændende er den altså ikke – endnu.
