Som et lyn fra en skyfri himmel, eller rettere sagt helvede, får jeg tilsendt en plade der hedder "Ours Is The Kingdom" fra et band ved navn Forefather, som jeg aldrig har hørt om før. Jeg smider den på uden nogen forventninger overhovedet, og siden da har den kørt i min afspiller konstant. Forefather spiller Pagan Metal, altså Black blandet med Vikinge musik. Det sjove ved det hele er, at de kommer fra England, men de har nogle meget krigeriske Viking tekster. Men det jeg faldt over, og hvad der gør dem utrolig unikke er, at de gør enorm meget brug af ren Metal vokal, og det er slet ikke ringe. Pladen er utrolig afvekslende. F.eks. åbningsnummeret hamrer derudaf i gammel Mayhem stil. Sanger Wulfstan skråler bare ikke som et svin, men synger sgu rigtigt - det lyder rigtig fedt. Et andet nummer, som "The Sea-Kings", helt uden guitarer og intet med metal at gøre, kunne være et Enya pop nummer. - Helt ved siden af, men frisk fundet på. "Proud To Be Proud" starter igen i primitiv Black Metal stil, men går siden hen over i et mere Manowar agtigt nummer, bare med Black Metal vokal. Ligesom "The Golden Dragon", der styrer med sin Manowar "Ah-Ah" vokal, "To The Mountains They Fled" og "Keep Marching On", er så nogle rigtig seje "helte metal" numre i Falconer stil. Hvis der overhovedet skal gives noget kritik, er det at pladen er indspillet med computer trommer, men det kan man ikke rigtig høre, men rigtig metal er det jo ikke. Trænger du til at høre lidt nytænkning, så er det Forefather du skal investere i.
Kommentarer (1)
johnny_awedge
Indlæg: 1
Det er simpelthen noget af
Det er simpelthen noget af det fedeste jeg har hørt siden Volbeat, få anskaffet den her plade øjeblikkeligt! Man kan ikke kalde sig metal fan og så ikke synes det her er noget af det fedeste...holder 100%