Bandets debut var hvad man kunne forvente af et band med de herrer Denner og Sherman i sine rækker. Klassisk Heavy Metal med de, for de to herrer, vanlige onde riffs. Det er der i bund og grund heller ikke ændret en skid på med den nye plade, bortset fra en lille forskel; aldrig havde jeg regnet med en så nådeløs tung og moderne produktion fra dem som her maltrakterer mine ører uden nåde (Mercyful Ears?). Alene den monster fede åbner, "Black Empire" viser hvor skabet skal stå; hurtige riffs skrigende falset vokaler og et nådeløst (der var den igen) hamrende trommesæt. Hvem der måske fandt debuten en tand for gammeldaws har i hvert fald ingen undskyldning for ikke at falde til patten denne gang. Sjældent har jeg hørt en så fed produktion på en dansk plade. Rent musikalsk tager man også en mere kompromisløs tiltag denne gang, alt lige fra rene doom eskapader som i "Death Comes Crawling" til Bay Area Thrash i "Cabrini Green". Desuden har man to mere atypiske numre i den ret så rockede "Sinister Show" der minder om gode gamle Saxon anno '81 og den episke og dystre "Days Of Damien". Sidstnævnte er fuld af små skumle keyboardflader der giver den rigtige Horror stemning. Horror er også det rette stikord til at beskrive pladen, da hoveddelen af numrene er skrevet over forskellige gyserfilm. Dette er godt nok ikke noget nyt da både vores egen horrormeister King Diamond og Iced Earth med deres "Horror Show" har begået lignende. Men i stedet for at fokusere på de gamle klassikere, har sanger Steene taget sine inspirationer fra nyere film som Candy Man (Cabrini Green), In The Mouth Of Madness (Hobbs End) og Fredag Den 13. (Vorhees Revenge). Bedst af alle disse fortolkninger er dog i min mening bandets version af The Omen (Days Of Damien) hvor man har krydret teksterne med citater fra filmen. Selvfølgelig har man i guitar afdeling en masse lækkerier parat, det ville også være mærkeligt andet med Denner/Sherman bag styret. Ud over det kan man kun klappe i de små knogler over den geniale produktion der er skabt i samarbejde mellem vores egen Tommy Hansen og Neil Kernon.