Det amerikanske thrash-band Flotsam and Jetsam er måske først og fremmest kendt for at være bandet, som Jason Newsted forlod for Metallica, men Flotsam and Jetsam er mere end bare et band, der mistede deres bassist. Deres to første album "Doomsday for the Deceiver" (1986) og "No Place for Disgrace" (1988) hyldes, med deres komplekse speed/thrash metal, som værende skelsættende for genren og som værende forud for deres tid. Alligevel har bandet aldrig fået den opmærksomhed, de fortjener, men dette har ikke knækket dem, og i 2010 vendte de tilbage med deres tiende album "The Cold".

Flotsam and Jetsam har aldrig været bange for at flirte med melodi, og deres thrash/speed metal på "The Cold" ligger mange steder meget tæt op ad power metal. Og deres brug af melodi kombineret med thrash/speed metal agression er bestemt deres force på dette album, og numre som "Hypocrite", "Take", "Black Cloud", "Blackened Eyes", "Always" og "KYA" samt den mere pwoer metal-agtive "Falling Short", hvor Flotsam and Jetsam virkeligt trækker på deres thrash/speed metal-rødder men tilføjer en dosis melodi og gammeldags rock-attitude er de bedste numre på skiven, synes jeg. De lidt længere numre "The Cold" og "Secret Life" er mindre thrashede og, med deres brug af ren guitar, mere balladeagtige. Ud af de to, synes jeg, at "Secret Life" er det mest interessante, hvor "The Cold" måske trækker lidt for meget på 90ernes nu metal med hensyn til guitarriffene (derimod er der nogle ganske udmærkede melodisk føromkvæd, der minder lidt om den stil Queensrÿche ligger for dagen på "American Soldier"). "Better Off Dead" er ligeledes en ballade, der ligger lidt op ad Queensrÿches stil på "American Soldier", og jeg synes også, at den er mere vellykket end titelnummeret.

"The Cold" er et udmærket metalalbum, men man skal ikke forvente samme sensationelle niveau som på "Doomsday for the Deceiver" og "No Place for Disgrace". Er man til melodisk speed/thrash metal med fængende omkvæd, så bør man dog tjekke dette album ud.