Siden udgivelsen af "Soundtrack To Your Escape" i 2004 har der været en del snak om, at In Flames er ved at falde af på den. Især blandt inkarnerede "Lunar Strain"-fans. Nu er In Flames tilbage igen med skiven "Come Clarity".

"Come Clairty" lægger ud med et nummer i stil med gode, gamle In Flames – præcis som man kender dem fra den spæde morgen. Nummeret "Take This Life" kombinerer på én gang de gamle, velkendte elementer med de nyere tendenser som skønsang og melodica. Man kan meget vel sige, at dette nummer afspejler den generelle tendens, som er lagt for dagen på "Come Clarity".

Første gang jeg hørte "Take This Life" var jeg en smule betænksom, da jeg først opdagede In Flames i forbindelse med deres skive "Reroute To Remain" fra 2002, og jeg troede, at jeg ville få serveret en plade i stil med deres udgivelser fra 10 år tilbage. Men allerede ved andet nummer på skiven, "Leeches", får In Flames overbevist mig om, at dette ikke er tilfældet. I stedet får jeg serveret en ordentlig røvfuld dynamiske metalnumre fra vores nordiske metalbrødre.

Pladen består af hårde up-beat-numre, som "Take This Life", "Vacuum", "Versus Terminus" og "Vanishing Light", det helt stille, nærmest balladeagtige nummer "Come Clarity", der på trods de neddæmpede rytmer, er i besiddelse af så meget energi og harmoni, at hårene rejser sig i nakken, når Anders Fridén giver sig i lag med en omgang skønsang i bedste stil og beviser, at han ikke blot har et ledt growl, men også en formidabel stemme med en enorm rækkevidde.

I nummeret "Dead End", hvor In Flames får gæsteoptræden af den svenske sangsild Lisa Miskovsky, opstår der et fantastisk samspil mellem Anders Fridén og Miskovsky i form af en fantastisk duet, der blander onde "metal growls" med kvindelig skønsang, kombineret med et godt ’drive’ fra musikkens side.

"Come Clarity" er kort sagt alt det bedste fra In Flames. De har taget fat i alle de bedste elementer fra alle deres tidligere værker og kombineret disse til et kolossalt mesterværk. "Come Clarity" er en demonstration af, hvad In Flames er i stand til. Der er dynamik, fede shredder-riffs, tunge og hurtige trommerytmer og en vokal i verdensklasse. Det er uden tvivl et anbefalelsesværdigt album, hvad enten man kan lide det gamle eller det nyere In Flames.