Kunsten at give slip

Den sidste fuldmåne inden vintersolhverv er ifølge hedensk tro den tid, hvor man kan give slip på årets strabadser og sorger og se frem til en ny sæson og et nyt år. Traditionelt er det også den tid, hvor man mindes og sørger over dem, man har mistet – deraf navnet mourning moon. De amerikanske debutanter fra Final Gasp mindes ligeledes livets genvordigheder på pladen Mourning Moon, der udkom den 22. september 2023. Seksmandsorkestret omkring den karismatiske sanger Jake Murphy har eksisteret siden 2019 og har tidligere udgivet to ep’er, men nu er det deres fuldlængde, vi skal kigge på.

Et dyk ned i dybet

Final Gasp inviterer lytteren med på en rejse gennem et mørkt og ildevarslende lydlandskab, der er præget af en unik, næsten udefinerbar blanding af genrer, hvor hovedparten er death og goth rock, der her og der er krydret med hardcore punk-elementer. En sang, hvor hardcoren særligt slår igennem, er pladens sjette track, “Blood and Sulfur", der med sine knap to minutter er et eksplosivt nummer drevet af Murphys vrede, nærmest gøende vokal. Pladens titelsang står med sine melodiske guitarpassager og den melankolske vokal i en skærende kontrast til førnævnte og minder på en måde om Killing Joke, der i de tidlige år blandede goth og elektronisk musik, men samtidig havde fokus på guitararbejdet og en vokalist, der kunne skære igennem denne lydmur. En endnu anden side af bandet får lytteren at høre på pladens tredje nummer, “Botched Ritual”, der med sit mørke, rockede udtryk til tider lyder som noget, der kunne være taget fra Danzigs tidlige plader. En ting, der dog i min optik trækker ned, er, at vokalen gennemgående har en meget hul lyd, som var den optaget gennem et langt rør. Dette kan uden tvivl være charmerende, hvis det bruges som stilistisk virkemiddel i et par af sangene. Når det imidlertid bruges i dem alle, bliver det lidt kedeligt i længden. Endnu et element, der måske for nogle kunne gøre denne plade til en lettere uhåndgribelig og utilgængelig størrelse, er det temmelig uortodokse genremix, som bandet dog efter min mening har skruet sammen på fornem vis.  

Et lovende bekendtskab

Det er ikke alt, der fungerer på dette debutalbum, men der er mange ting, der gør, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at Final Gasp har fat i noget enestående, der ikke er hørt i samme konstellation før. På trods af at musikken peger i forskellige retninger, så er det lyriske univers kohærent. Hvis du altså er til det sørgmodige og deprimerede indpakket i et enestående lydbillede, så kan du nå at ønske dig Mourning Moon i julegave.