Existance er et fransk metalband, og denne udgivelse er deres debut-album. Existance blev egentligt udgivet af bandet selv i 2011, men har nu fået High Roller Records på som distributør og udsendes med et lettere bobbet op cover-art. Derudover tror jeg ikke, der er lavet så forfærdeligt meget om.

Stilen er gammeldags heavy metal, der specielt virker inspireret af NWoBHM - og i særdeleshed af Iron Maiden. Således bygger skivens otte numre på old school heavy metal riffage (tjek for eksempel "Innocent" og "Existance"), og der er i hvert fald nok leadguitar til at tilfredsstille de guitar-elskende masser. Ganske som hos Iron Maiden bydes der også på masser - og jeg mener masser - af harmoniske synkronguitarer. Og dette er altid noget, der scorer point hos mig, kan jeg lige så godt indrømme. Bandet er bevidst retro og gør brug af alle den tidlige 80er-metals værktøjer. Således indeholder guitarsoloerne masser af nørklerier uden, at det bliver hjernedød shredding. Existance har åbenbart også besluttet sig for at genindføre tapping-teknikken, der ellers nærmest uddøde i kølvandet på 90ernes solo-løse grunge og 00ernes lige så solo-løse nu metal. Lyt bare til et nummer som "Soul Warrior", der nærmest er et overflødighedshorn af tapping og andre old school guitarnørklerier.

Sanger Julien Izard lyder meget fransk i hele sin tilgang. Hans stemme minder mig lidt om Bertrand Cantat fra det franske rockband Noir Désir. Han gør brug af en lidt hæs sangstil, der ikke byder på de helt store metal-skrig, og så har han også en lettere fransk accent. Dette gør dog ikke noget og er blot endnu en ingrediens i Existances retro lyd; man vænner sig faktisk hurtigt til det, og, tjah, det ville sgu nok ikke lyde fedt, hvis de fik en anden sanger.

Produktionen er som ventet ikke super poleret men har en retro lyd. Heldigvis er det hele dog ikke druknet i reverb og diskant, som ellers var tilfældet med megen 80er-metal, og bassen har fået lov at ligge inde i midten og give en god tung bund, mens guitarerne er pannet lidt ud til højre og venstre. Og egentligt synes jeg, at den noget organiske lyd, der er på albummet, faktisk fungerer ganske fint.

Retro er det, som sagt, og hele skiven emmer af 80er-metal fra før verden gik af lave. Og, savner man de tidlige 80eres metal, så bør man bestemt holde øje med franske Existance. Deres debut-album Existance er i hvert fald slet ikke dårligt.