Det romerske imperium rejser sig igen med anden skive Caligvla fra Ex Deo.
Ex Deo er sideprojektet fra Kataklysms frontfigur Maurizio Iacono, og genremæssigt befinder vi os i den episke dødsmetal, med masser af inspiration fra de gamle romere. Omdrejningspunktet for Caligvlu er den tyraniske kejser Caligvlu, og de historier som er forbundet til ham. Derudover bliver der også plads til fortællinger om slaveoprøret anført af Spartacus, romernes felttog i Germanien, og andre historiske højdepunkter fra Rom. Alt i alt er der lagt op til 50 min. romersk blodrus og tyranni.
Stilen på Caligvla er episk dødsmetal, med brug af diverse effekter i form af kamplarm, piskeslag, messen og dialogpassager. På den ene side minder Ex Deo lyden fra Kataklysm, hvor netop Iacono er hovedfigur. Der er mange dødsmetalelementer i form af guitarriffs, en growlende og råbende vokal, hurtige trommer og gentagende guitarpassager, men Ex Deo er også meget mere end det.
Hele skiven emmer af atmosfære, og så snart første nummer ”I, Caligvla” skydes i gang med en trompetfanfare, og en stemme som erklærer Gaius Augustus Germanicus for kejser, hvirvles man en i fortællingen om det hedengangne Rom. Nummeret emmer af stemning, og Iacono har på fremragende vis indkapslet de psykopatiske og tyranniske træk, som nummerets kejser ifølge kilderne, skulle være i besiddelse af.
Hvert eneste nummer bringer en lille historie fra det antikke Rom, og der er rigeligt at hente af både historiske referencer, episke numre samt død og ødelæggelse. I det hele taget formår bandet at blande elementer fra den pompøse, orkestertunge metal som Septic Flesh og Fleshgod Apocalypse med krigselementer fra Amon Amarth, og tilsætte melo-riffs ala Insomnium og In Mourning. Derudover er der også blevet plads til en kvindelig vokal på nummeret ”Divide Et Impera”, der har det lidt sindssyge skær over sig, som findes på Dimmu Borgirs ”Gateway” nummer. Der er en række fede numre på skiven, og det er svært at hive enkelte numre ud, da de sammen skaber en helhed og en episk fortælling. Hvis jeg alligevel skal hive et par stykker frem er det ”I, Caligvlu” grundet den episke sammensætning og stemningsmættede atmosfære, nævnte ”Divide Et Impera” grundet, at det nummer skiller sig ud fra resten, ”Once Were Romans”, igen grundet stemning og den episke opsætning, hvor kommandoerne til de romerske kohorter bliver en naturlig del af vokalen, og ”Burned to Serve as Nocturnal Light”, da dette nummer har et virkelig fedt dystert og tungt skær over sig. Pladens bedste nummer efter min mening.
Til sidst er der sammenligningen mellem den første skive fra Ex Deo Romulus og Caligvla. Hvor jeg på Romulus kun syntes, at der var et eller to gode numre, er nærmest hver eneste skæring på Caligvla en lille perle. Derudover er der blevet skruet op på alle tangenterne, så Caligvla er langt mere episk, fantastisk og bombastisk i forhold til den foregående skive, og det er som om, at Ex Deo har fundet sig selv på Caligvla.Caligvla ligger efter min mening i toppen, af dette års udgivelser indtil videre. Hele skiven emmer simpelthen af atmosfære og episke fortællinger, og man har, som med en god bog, svært ved at stoppe med at lytte til pladen. Derfor får skiven også en god karakter, og en stor anbefaling herfra.
Her er et af stemningsfulde numre fra pladen, i en velproduceret video. I, Caligvla:
