Dette album er mit første møde med tyske Everon. Bandet har haft en længere pause i deres pladeudgivelser (næsten 6 år faktisk) og har taget sig god tid til at skrive og indspille den nye cd, "North". Musikken kan overordnet kategoriseres som poppet heavyrock eller – med lidt god vilje – melodisk metal (energi- og støjniveauet er yderst radiovenligt). Everon er betydeligt mindre hårde end Threshold, men har ligesom dette band en tydelig fascination af 80’er-poprock som Toto og Chicago. Her og der stikker der mere teatralske, let progressive stilelementer frem, f.eks. i det lidt Queensrÿche-agtige vers på "Brief Encounter", mens "Wasn’t it Good" smager lidt af Flower Kings. På den instrumentale side kan enkelte af bandets riffs og vendinger (især i keyboardet) måske beskrives som en ultralight-udgave af tidlig Dream Theater (lyt f.eks. til åbneren "Hands"), men dette er dog ikke et gennemgående træk.

Sanger og sangskriver Oliver Philipps’ lyse, men runde stemme er faktisk udmærket til genren, blot lider han som så mange af sine landsmænd af en accent, det ikke altid er lige let for ham at skjule. Hans udtryk rummer heller ikke så forfærdeligt mange nuancer, men han har dog et acceptabelt variationsniveau. Pigevokalen på "Islanders" er til gengæld næsten for meget af det gode, hvad sukkersød radio-appeal angår.

Generelt er "North" en positiv oplevelse at lytte til. Der er enkelte moderate fusere, hvad kvalitet angår (f.eks. "South of London"), men melodierne er for det meste iørefaldende, musikerne spiller upåklageligt og produktionen er god. Men det er også et album, man skal være i humør til, for selv om der er tilløb lidt melankoli her og der, så er musikken generelt meget poppet og uden de store konflikter. Der er på ingen måde tale om en uomgængelig skive, men går man rundt med et lille popfjols gemt et sted i maven, er Everons nye album måske det, man lige har brug for.