Et unikt udtryk?

Et muntert power metal-band fra Finland, hvis sange er inspireret af manga, og hvis artwork består af fjollet og fantasifuld anime? Det lyder da spændende, men det lyder også som noget, der ville kunne få en hel del lyttere til at løbe skrigende bort. Hvordan lyder de frostglade finnere så? Og kan deres utraditionelle image få dem til at skille sig lidt ud fra andet power metal?

Så muntert, at det halve kunne være nok

Finnernes megaglade musik er faktisk ret fed! Alle medlemmerne fra Everfrost disker op med rigtig fine musikalske indslag, men da der findes et utal af super dygtige power metal-bands derude i forvejen, er der desværre ikke nogen af præstationerne fra Everfrost, der virkelig imponerer. Dette betyder dog ikke, at musikerne i Everfrost er dårlige til det, de gør, for de har bestemt evnerne til at spille denne type musik. Sangene indeholder en hel del fede neoklassiske guitar- og keyboard soloer, og netop disse elementer gør, at man kommer til at tænke lidt på andre finske neoklassiske power metal bands såsom Stratovarius og tidlig Sonarta Arctica. Mest markant af Everfrosts medlemmer er sangeren Mikael Salo, der gør det rigtig godt på det meste af pladen; han har en standard power metal-vokal, som han gør fint brug af, og han rammer i ny og næ nogle imponerende høje toner, blandt andet til sidst i det i øvrigt glimrende nummer ”Winterrider”.

Om pladen generelt må man sige, at det er en utrolig munter omgang. Er man til dødseriøs musik, der ikke må indeholde skyggen af humor, er det her et band, man skal holde sig langt fra. Hvis man derimod kan lide sin power metal med en god sjat humor til, er det her et band og album, som man nærmest ikke kan have noget imod. Nogle få steder kammer komikken dog over, og musikken bliver lidt for useriøs, dette kan blandt andet høres henimod slutningen af nummeret ”Juhannus in January”, hvor vokalarbejdet bliver en tand for jovialt.

Finnerne kan godt finde ud af det

De animefikserede finner kan deres kram, og de har gjort et godt stykke arbejde på pladen her. Desværre lyder de alt for meget, som så meget andet lettere overgearet power metal. At de har hentet inspiration fra lidt utraditionelle steder, får ikke rigtig deres musik til at lyde markant anderledes fra noget, man har hørt mange gange før. Den utrolig positive stemning i lydbilledet gør, at Winterrider sikkert vil være ideel som soundtrack til adskillige fester, derudover vil albummet sikkert kunne muntre de fleste power metal-entusiaster lidt op på en frossen vinterdag.