En ny begyndelse … Med nye essenser
”WTF!” …. var min umiddelbare reaktion, da jeg havde hørt Essence’s nye skive igennem første gang. Der er gået over to år siden sidste skive, Last Night of Solace, udkom, som var en fin thrash skive i den lidt lettere ende af spektret. Så det var med forventning, eller håb om, at Essence havde bygget videre på den stil, at jeg slog lyttelapperne ud, men jeg skal love for, der er kommet nye boller på suppen. Om det så i denne kræsne anmelders ører er et godt skridt eller ej, vil jeg prøve at redegøre for i det følgende. Men notér dig det første statement i anmeldelsen, for det er virkelig den følelse, jeg sidder med.
Essence, Metallica, Volbeat og Offspring … Zusammen!
Allerede fra allerførste nummer Refuse to resist ligger det klart, at der er sket noget helt fundamentalt med Essence i de år, der er gået siden sidste skive. Essence agter i hvert fald ikke at gøre det ”lette” og bygge videre på det, de allerede har skabt. Der er åbnet op for en masse nye vinkler, musikken er blevet væsentligt mere melodisk på alle parametre, ja nærmest rocket i opbygningen, lidt på samme måde som Volbeat gør det, uden dog at lyde som Volbeat kopier. Der er ingen tvivl om, at bandet har været meget åbne i deres proces med sangskrivningen, de maler sig i hvert fald ikke op i nogle hjørner, men til gengæld kan jeg have svært ved at finde noget, der ligner en rød tråd i materialet. Det ene øjeblik thrasher Essence derud af og lyder lidt som Essence blandet med nyere Metallica, og øjeblikket efter er der dømt Offspring-agtig rock, der, i mine ører, lyder både kønsløst og fesent, med nummeret Untouchable som det absolut værste eksempel, det nummer er ganske enkelt rædderligt (Og underligt nok, det de har valgt til videon?!?) De numre, hvor der stadig er thrash at spore, er for mig, de absolut mest interessante, og det er også her de bedste riffs er. Lasse Skovs vokal er også et ankepunkt. Jeg synes ikke den har styrken til de rockede numre, hvor han kommer til at lyde lidt for forceret eller ikke stærk nok.
Forvirret og skuffet
Jeg har aldrig være kæmpe fan af Essence, men synes, de startede deres karriere fint med et par gode thrash-skiver. Udover at være forvirret og ikke helt forstå, hvad det er, de vil med den her skive, så er jeg også skuffet. Skuffet fordi jeg synes bandet har bevist, at de faktisk mestrer thrash-genren på fornem vis, hvilket jeg gerne havde set dem bygge videre på. Jeg kan sagtens forstå lysten til at udvikle og udfordre sig selv, men føler bandet simpelthen har gabt over mere, end de kan magte. Prime er en meget afvekslende skive, men i mine ører er materialet slet og ret ikke stærkt nok til at bære igennem. Jeg vil slutte med de positive briller på og nævne, at produktionen er rigtigt fed, dejligt skarp og organisk, hvilket er et stort plus. Det redder desværre ikke skiven fra en middelmådig karakter.