Debut med symfoniske og gotiske elementer og en kvinde i front

Evinya er fra Tyskland og klar med deres debut album Inner Silence. Det er en blanding af symfonisk og gotisk, men lægger sig stadig meget tæt op ad det mere melodiske traditionelle metal, mens teksterne er lidt mere til den mørke side. Man behøver dog ikke være bange for de gotiske aspekter på dette album, hvis det ikke lige er det, man er til, for det ligger godt begravet.

Envinya er rigtig glade for deres keyboard, og det er synd og skam for det er så kunstig en lyd, og som bare skriger 80’er synthesizer og sinustoner. Det går ind og ødelægger de mere symfoniske aspekter. Men de symfoniske aspekter træder dog flot frem flere gange, især på nummeret "Satin and Silk". Der noget underligt growl i nummeret, som jeg ikke definere om det er en mandlig eller kvindelig growler. Det er også på dette nummer at pladens bedste og mest melodiske solo findes.

Inner Silence’s stærkeste numre er "Forlorn" der er velskrevet og indeholder lidt af alle deres stilgenre uden at overbruge dem. "In My Hands" har en fantastisk energi og viljestyrke. Og som tidligere nævnt "Satin and Silk". Resten albummet er meget enslydende og numrene falder lidt sammen med hinanden.

Inner Silence er et okay udspil fra Envinya, med lette berøringer af flere stilarter og et moderne touch. Men det skiller sig bare ikke ud, fra de mange female-fronted metal bands. De mangler deres egen kant fra virkelig at kunne skille sig ud.