Norske Enslaved er uden tvivl et af de mest innovative bands på den skandinaviske black metal-scene, og deres progressive vikinge-black metal er nået vidt og bredt ud blandt både metalhoveder og fans af progressiv musik, som ikke nødvendigvis ellers er til black metal. Deres seneste album Axioma Ethica Odini fra 2010 samt de to mere eksperimenterende EPer fra 2011 The Sleeping Gods og Thorn hyldes af mange som værende rene mesterværker.

Bandets tidlige stil var meget mere rå og primitiv end det, de laver nu, hvilket kan høres på deres første par plader og ikke mindst deres demoer fra starten af 90erne. Yggdrasil er bandets anden demo, og blev oprindeligt udgivet tilbage i 1992 og igen i form af en Satyricon/Enslaved split i 1995. Begge disse udgivelser må betegnes som kvlt-udgivelser (ja, ja, det var et ordspil), der ikke er helt nemme at få fat på. Nu er Yggdrasil dog genudgivet på Peaceville og således gjort mere tilgængelig.

Der er tale om rå black metal med en meget smadret produktion. De, der er vant til vore tiders polerede produktioner, kan måske have svært ved at omstille sig til en så smadret lyd. For os, der er vokset op i demobåndstiden, burde det dog ikke være helt umuligt at kunne værdsætte 90er-demobåndslyden. Musikken er fuld af buldrende trommer, blastbeats, primitive riffs, skrigende vokaler, og det hele er druknet i rumklang. Det klinger af rå og primitiv 90er-black. Dog vil man kunne høre på Yggdrasil, at allerede dengang var der noget specielt og unikt over Enslaveds musik. For det første gøres der brug af forskellige synth-effekter så som orchestral hits og synth-kor samt pauker, hvilket er med til at generere en mørk og næsten episk stemning. Derudover har alle numre et lettere melodisk væsen, hvilket har specielt meget saliens i "Niunda Heim" og "Hal Valr".

Yggdrasil er ikke blot interessant og anderledes og bestemt forud for sin tid. Det er også uhyggeligt stemningsfuld udgivelse. Noget af dette skyldes produktionen, men musikken i sig selv er også stemningsbærende, og jeg tror, at med en mere poleret produktion vil musikken stadig være lige så udtryksfuld og, ja, indtryksfuld.

Yggdrasil ligger fjernt fra Enslaveds nuværende musik, og er interessant i og med, at den dokumenterer bandets tidlige lyd. Dog synes jeg at, set i 90er-perspektiv, så er musikken på Yggdrasil innovativ og original. Enhver med interesse i black metal-genren bør tjekke Yggdrasil ud.

Tracklist: 1. Heimdallr 2. Intermezzo / Allfáðr Oðinn 3. Hal Valr 4. Niunda Heim 5. The Winter Kingdom Opus I: Resound of Gjallarhorn 6. Enslaved (bonus)