Tyske Enemy Of The Sun er på banen med deres 2. album, "Caedium". Stilen er svær at slå fast – Men vi er bl.a. ude i en gang death/thrash metal tilsat en masse bidder af andre stilarter – Det kan godt virke lidt forvirrende, og der er bestemt også numre på "Caedium" der ikke har set skyggen af død. Vokalen skifter mellem growl og clean, og jeg er ikke 100% begejstret for Jules Naveri's growl, men derimod er resten ganske okay. Musikalsk er der ingen slinger i valsen, det kører for fuld skru og de mestrer af flette de mest underlige stilarter sammen, og stadig få det til at hænge sammen. Den før nævnte forvirring består i, at de har nogle meget underlige valg af stilart/genre-mix på numrene – F.eks. er der på nummeret "I Am One" spansk guitar intro og nærmest salsa-agtige parts. På nummeret "Chasing The Dragon" er vi ude i et mix af "Østens mystik", dybe growls og noget der minder om Alice In Chains. For liiige at nævne et nummer mere, så har nummeret "Castaways In The N.W.O." et industrial touch, og apropos… Så er der altså lidt "true metal" over parts på nummeret "The Power Of Mankind".

Hmm, jeg kunne håndplukke specielle musikalske sammensætninger på hvert af de 14 numre på "Caedium" og må konkludere, at det er 4 dygtige og kreative musikere, der kan li' at lege! Uanset hvad de smider i gryden, lykkes det dem at få det til at hænge sammen. Der er på intet tidspunkt numre, der kører i samme rille eller bliver kedelige - Det er super friskt, at Enemy Of The Sun blander stilarter på kryds og tværs, og det er noget af et album de har fået skruet sammen!

Jeg kan kun anbefale denne skive - Thumbs up!!