Disse friske svenskere har ifølge biografien til hensigt at tage over hvor Guns 'n' Roses slap i sin tid, hvilket stensikkert er at tage munden for fuld, om end deres flabede rock og rul bestemt er et godt lyt værd. Der er godt med tryk på klichéerne, og attituden er bare i orden – hvilket helt klart er et must indenfor denne genre. Men for lige at specificere det musikalske udtryk, så er vi her ude i en omgang rå rock der henter sin inspiration i navne som AC/DC, Aerosmith, Kiss, Guns 'n' Roses og Sex Pistols, og det er jo som sådan bare fedt nok. Desværre kan bandets gennemslagskraft ikke helt hamle op med forbillederne (hvis vi lige ser bort fra latterlige Sex Pistols), og set med dagens briller er der absolut intet farligt ved den cocktail Enemies Swe ligger for dagen, så medmindre det viser sig at de virkelig slår på tæven i livesammenhæng, tror jeg sgu deres musikalske succes er så som så i fremtiden. Bandet har bestemt deres charme, så selvom deres musik er rimelig forudsigelig, ja så rykker det sgu udmærket. De gode melodier og energien trækker op, men i det store hele er der absolut intet nyt under solen. Et godt håndværk der ikke efterlader de helt store spor i hukommelsen, men som givetvis har sin berettigelse – evt. ledsaget af et par kander øl.