Der er masser af saft og kraft i Eminence's musik. Dog halter det gevaldigt med orginaliteten, hvilket kommer til sit udtryk gennem de ret så monotone kompositioner. Musikken er som sagt fremført i et hæsblæsende tempo – masser af doppeltpedal – sangeren råber på livet løs (har i øvrigt en rigtig fed vokal) og guitarene fræser derudaf med max. 120 i timen (har man mon hørt om den syntese før?). Inspirationen fra den efterhånden masseproducerede metalcore er i hvert fald intakt. Dermed ikke sagt, at det her er en dårlig plade – bandet kan sku da for fanden spille - men mere et vidnesbyrd om et band som drukner i massen.