Edguy dækker alle aspekter af power metal - og lidt til

Tyske Edguy har spiller fed power metal siden 1992. De udgav deres debut Savage Poetry tre år efter de blev dannet, og nu, næsten ti år efter det udkom, kommer deres album nummer 11. Det hedder Space Police – Defenders Of The Crown, og er et solidt bevis på at Edguy er i deres bedste alder.

Gennemgang

Vi starter hurtigt ud på "Sabre And Torch", som er et solidt nummer lige fra start. Vi møder hurtigt vokalen som går hårdt til den. Det første jeg lagde mærke til var variationen i instrumenterne, som bandet slipper utrolig godt fra. Det dæmmer op for et omkvæd med samme kreative niveau som det i en AC/DC sang. Der kommer et tungere stykke på nummeret, efterfulgt af en hurtig og intens guitarsolo, før vi er tilbage i AC/DC-omkvædet. Fra en hurtig, solid og intens sang går vi over i noget rocket, med mere fokus på keyboardet. Nummeret hedder "Space Police". Sangen starter ret hurtigt, og efter en keyboardtung intro, er vi ovre i et nærmest atmosfærisk vers. Det forbliver atmosfærisk hen til omkvædet, som er noget mere gennemarbejdet en på sangen før. Melodien er simpel, men stadig vildt fængende, samtidig med at vokalen giver den et skub opad. To tredje gennem nummeret kommer der et super atmosfærisk stykke. I dette stykke laver vokalen en slags lyd. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det, men den "lyd" fik mig i hvert fald til at grine højlydt i et tætpakket tog på vej hjem fra gymnasiet. Derefter bevæger vi os igen over i power metal afdelingen, på nummeret "Defenders Of The Crown". Efter en fin intro med en flot indsats fra trommerne, kommer et flot sammensat vers, med en intens men alligevel smuk lyd. Desværre støder vi ind i endnu et omkvæd i AC/DC stil, som dog alligevel er fedt instrumentalt. Vi bevæger og hurtigt videre, gennem endnu et fedt vers, gennem endnu et AC/DC omkvæd med et twist af sær lyrik. Her kommer der en super fed guitarsolo, som varer næsten et minut. Efter et stille stykke og nogle flere AC/DC omkvæd med sær lyrik indblandet er vi hurtigt videre. Andre nævneværdige sange er "Love Tyger", som har en mere rocket, men glad melodi. Vi har også "Rock Me Amadeus", som er mere mørk, men stilfuld, og indeholder hvad der lyder som forsangerens forsøg på at rappe på tysk. Det giver sangen et interessant twist, og passer på en eller anden måde godt til det ellers stilfulde udtryk.

Konklusion

Edguy kan tydeligvis det hele. Det viser de i hvert fald på Space Police – Defenders Of The Crown. De bevæger sig i det intense powermetal-agtige, det mere rockede, det atmosfæriske, det behagelige, det glade og de slipper fantastisk godt fra det hver gang. Alle bandmedlemmer udstråler en helt fantastisk professionalisme, samt en åbenhed for at prøve noget nyt. Musikken er varieret, en fryd for det trænede øre og samtidig fordøjelig for nyere metalfans. Hvorfor får albummet så ikke topkarakter? Jo, det er på grund af de sære lyriske passager der er at finde på albummet, og de få omkvæd i AC/DC stil. Når et band er så professionelt burde sådan noget ikke forekomme, i hvert fald efter min mening. Men ser man bort fra de lyriske bagateller, så er Space Police – Defender Of The Crown et helt fantastisk album, jeg uden tøven vil anbefale til hvem end der er nysgerrig.

Love Tyger er albummets feel-good sang.