Eclipse - Bleed And Scream

Bleed And Scream

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der er efterhånden rigtig mange svenske bands, og Eclipse er endnu et i rækken. De blev dannet i 1999, og spiller melodisk hård rock. Deres nyeste album hedder Bleed And Scream, og det er ikke ligefrem et bandbrydende album.

Albummet starter med nummeret "Wake Me Up". Det er ikke den mest kreative sangtitel, men de kommer godt fra start. Gennem sangen er det mid-tempo hård rock med lidt keyboard. Vi når senere hen til omkvældet, som mest af alt består af "Wake me up, wake me up from dreaming". Det er det mindst kreative omkvæd jeg har hørt siden jeg begyndte at høre AC/DC, og sådan er de fleste omkvæd gennem hele albummet. I "Wake me up" hører vi også første guitarsolo, som egentlig er ret tam. Han tager sig dog sammen gennem albummet, og det ender med at blive rigtig godt. Generelt er guitaristens guitarspil simpelt, nogle gange på grænsen på kedeligt. Det samme gælder bassen. Trommerne er generelt simple. Der er dog nogle tidspunkter hvor de gør lidt ekstra ud af deres spil, og man bliver næsten imponeret. Det giver dog også et indtryk af, at han ikke udnytter sit potentiale til fulde, på trods af at han har muligheden mange gange. Forsangeren er der ikke noget specielt over. Han synger rent, men det virker som om at hans stemme er høre mange gange før. Det samme gælder produktionen. Den virker som en krystalklar standardproduktion, som er forudindstillet.

Bleed And Scream er egentlig et meget behageligt album at lytte til. Det er i et roligt tempo, det er velspillet, og lyden er krystalklar. Det eneste store problem er den manglende nytænkning. Det hele er hørt før på et eller andet tidspunkt. Der er også en grusom mangel på kreativitet. Bleed And Scream kan anbefales til alle som har brug for noget at hvile ørene til.

Tracklsite 1. Wake Me Up 2. Bleed And Scream 3. Ain't Dead Yet 4. Battlegrounds 5. A Bitter Taste 6. Falling Down 7. S.O.S. 8. Take Back The Fear 9. The Unspoken Heroes 10. About To Break 11. After The End Of The World

Bleed And Scream skiltrer deres manglende nytænkning, mens musikvideoen kun undrestreger dette.