En rejse gennem tid
Tjekkerne med et bandnavn, der skruer op for power metal-forventningerne, er tilbage med et nyt album efter seks år. Med Reverse har Eagleheart konstrueret et album, der på sin vis er bygget op over et koncept. Temaet, de byder på denne gang, er tid, og det er ikke svært at gennemskue den røde tråd gennem numrene. Bandet har lagt meget arbejde i Reverse, og det har da også krævet økonomisk støtte for dem at skabe det, de har ønsket. Nu er spørgsmålet bare, om de er nået i mål med bravur.
Power med et progressivt twist
… Om end det er et lille twist. Pladen starter ud med en mere eller mindre standard, kort instrumental intro, der skal bygge forventningen op til resten af numrene. Det klarer de som sådan også okay, men jeg synes, der er nogen mangler i forhold til, at det skal skyde næste nummer i gang, som efter min mening er det bedste nummer på Reverse. ”Until Fear Is Gone” indeholder nogle lyspunkter, som jeg ikke rigtig føler, resten af numrene leverer til fulde. Nummeret er velkonstrueret og interessant med fængende guitar og en stærk vokal.
På langt det meste af albummet er der højt tempo og en fed power-vokal. Af og til kommer der nogen små, progressive partikler, der prøver at falde til i Eaglehearts seneste univers, og nogle gange fungerer det, andre gange knap så meget. Et eksempel på dette er synth på ”All I Am”, jeg ville ønske, de havde droppet.
Resten af pladen går med, i mine ører, at være mere eller mindre triviel. Jeg har i hvert fald en ret flad fornemmelse, på trods af det førnævnte hurtige tempo. Den flade fornemmelse udspringer sandsynligvis også mere fra et håb om, at de havde været lidt mere kreative.
Tag min negativitet med et gran salt
Jeg er ikke den største power metal-fan, og når jeg kan lide et power metal-band, er det fordi, de virkelig har sparket stolen væk under mig. Det er ikke tilfældet her. Pladen fejler ikke rigtig noget, hvis man elsker genren dog. Eagleheart har skabt et udmærket album, der skiller sig ud fra deres tidligere udgivelser ved at være et mere ambitiøst arbejde. Det fungerer ret godt, der mangler bare en ”wau”-effekt. Det er ikke den mest originale kreation, men hvis man er power-fan: go for it.