Tredje udspil fra Dying Humanity er en forholdsvis varieret affære, der tager afsæt i melo-døden. På "Living On The Razor's Edge" tyr tyskerne ofte til melodiske guitar-temaer, men bibeholder den dødsmetalliske brutalitet med dybe growls og skrig samt masser af tempo. Sangene er ret kompakte (de fleste sange er 2-3 minutters angreb), men Dying Humanity formår stadig at hive tilstrækkelig variation ind ved hjælp af en alsidig vokal og blandt også brug af akustiske guitarer. Bands som The Black Dahlia Murder og Dark Tranquillity spøger i baggrunden, når man skal hive en sammenligning ind på banen.

På trods den fine balance i sangene bliver det desværre aldrig helt interessant, for sagnene løftes sjældent væsentligt op over det gennemsnitlige. På den næsten 8 minutter lange "Clarity Of Mind" samt "Till The End" får sangene et mere markant melodisk anstrøg, men det er stadig som om man har hørt det lidt for mange gange før. "Living On The Razor's Edge" er et kompetent forsøg ud i brutal moderne melo-død, men mangler stadig det sidste for at sparke Dying Humanity op i en højere liga.