Umiddelbart virker et møde med Dust II Dust's demo som en noget blandet fornøjelse. Produktionen er intet mindre end vederstyggelig. Hele lydbilledet lyder som om det er optaget på en båndoptager og derefter afspillet nede i en blikspand.
Når man kommer sig over den væmmelige produktion, viser den københavnske trio sig dog at have en velfungerende sans for samspil i hvad de selv beskriver som melodisk doom rock - en mere tilgængelig og blød version af doom metal.
Desværre forholder det sig sådan, at hver af skæringens tre numre, hvoraf de sidste to er af typisk doom metal længde, hurtigt går hen og bliver forfærdelig trivielle, da de hurtigt kommer til at køre i den samme snævre rille.
For fans af doom metal med dyb brummevokal er Dust II Dust måske noget stort, men for de fleste almindelige dødelige bliver det hurtigt en temmelig drøj og kedelig omgang.