I det mindste er navnet en advarsel

Tysk kvalitet? Næppe

Jeg ved ikke, om kvoten for gode bandnavne er ved at være brugt op; noget tyder i hvert fald på det. Lad mig præsentere jer for de tyske drenge i Don’t Try This. Kvintetten blev dannet i 2012 og spiller efter eget udsagn ’moderne metal’ – en genrebetegnelse, der er lige så upræcis som bandets musik.

Hvad?

Wireless Slaves er bandets debutalbum og udkom oprindeligt i 2015. Siden da har drengene fået en ny pladekontrakt, og de er derfor aktuelle med en genudgivelse af selv samme album. Pladen indeholder ni reelle tracks og tre bonusnumre – to ligegyldige demoer og en kedelig pianoversion. Ak.

Der lægges ganske sløjt fra land med nummeret ”Suffocation”. Sjældent har en sangtitel passet bedre, for det lyder ærligt talt, som om vokalist Carlo er ved at blive kvalt. De såkaldte growls er hule og totalt energiforladte. Cirka en tredjedel inde i nummeret overtages de vage brøl af noget, der minder om rap, og pludselig er vi i nu-metal-land. Forvirringen er total. For at gøre ondt værre smides der sågar lidt skønsang på til sidst – noget, vi hører mere til i balladen ”Falling Deeper”. Her er den rene vokal faktisk ok, men nummeret spoleres af en trættende guitarsolo. Sover guitaristen, eller gider han bare ikke?

Den indledende forvirring fortsætter gennem hele pladen. ”When They Rise” er en form for cyber metal, men helt uden slagkraft, og ”Nothing Is Like Before” byder på en tynd version af Killswitch Engage. ”My Burden” er et halvhjertet forsøg på at skabe episk metalcore, og ”Living A Lie” kikser totalt; første del af nummeret er en sjæler med ren vokal og forsigtige klavertoner, men pludselig eksploderer det hele, og vi ender med dødsmetal. Hvor kom det fra? Problematikken sættes på spidsen i ”I.W.N.F. vs. Polytox”, der er ren 80’er-electronica tilsat famøse dubstep-elementer. Underligt.

Spredehagl

Der er virkelig ikke meget på Wireless Slaves, der imponerer; fokus er ikkeeksisterende, og produktionen er tilmed ganske dårlig. De tyske drenge skyder i enhver tænkelig retning, men rammer absolut ingenting. Der mangler fokus og sammenhæng. Idéerne er der jo – tror jeg.