Dio - Evil Or Divine

Evil Or Divine

· Udkom

Type:DVD
Genre:Heavy Metal
Spilletid:100:00
Antal numre:16

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Go'e gamle Ronnie er nu igen ude med en udgivelse, denne gang i form af en live DVD, optaget i New York foran et veloplagt publikum.

Jeg kan lige nævne lidt om Ronnie James Dio. Ronnie startede først i 70'erne i bandet Elf, senere optrådte han sammen med Richie Blackmore i Hard Rock legenderne Rainbow, hvor de blandt andet lavede kult numre som "Man on the Silver Mountain". Efter Ozzy blev smidt ud af Black Sabbath kom Dio med på to af Sabbath's bedste plader, samt en live plade, og indspillede klassikere som "Heaven & Hell" sammen. Der skal slet ikke herske nogen tvivl om, at jeg altid har foretrukket Dio frem for Ozzy, da Dio kan synge og det kan Ozzy ihvertfald ikke (Keitel's mening! - red). Dio startede sin solo karriere først i 80'erne, og blev et kæmpe navn dengang med klassiske plader som "Holy Diver" og "The last in Line". Han begyndte at eksperimentere lidt for meget med musikken sidst i 80'erne, og lavede noget rigtig møj. Han er så vendt hårdt tilbage de sidste par år, og især hans sidste udgivelse fra 2002, "Killing the Dragon", er næsten på højde med hans gamle klassikere.

På "Evil or Divine" DVD'en er alle ovennævnte titler med i koncerten, men han spiller også en del af nyere dato, som "Push" og "Fever Dreams". Det er ikke det store live show på scenen, hans med musikere laver da et OK stykke arbejde, men jeg savner lidt scene show som i gamle dage, hvor der var en masse pap drager på scenen, og de fik en omgang seriøs bølle bank af Dio's sværd, men der er jo mange der mener det er et nummer for plat i dag... - jeg synes det er kult.

Efter sigende skulle Dio have rundet de 60 år, og jeg må da sige at han holder sig godt, han springer ikke så meget rundt som før, men hvem gør det hvis man først er blevet 60. Normalt ville jeg mene at det med 50 år er på høje tid at forlade metal scenen, men med den stemme som er lige så frisk som for 30 år siden, kan han nok blive ved i et par år endnu.

Special features er et interview samt billeder osv. Især promo videoen til "Push" er sej. Den starter med de to klove fra "Tenacious D" der står og tager pis på "Holy Diver" i en fed akustisk version, og så kommer Dio lige og ordner paragrafferne, kult.

Alt i alt et godt køb, men de gamle fra 80'erne er nu bedre.

Kommentarer (1)

Purpur0075

Indlæg: 109

Ja, Dio er sgu god nok. Alt

Ja, Dio er sgu god nok. Alt det jeg har hørt med ham fra Rainbow, Black Sabbath og Dio har jeg kunnet li'.

Jeg kan også godt li' 'Killing The Dragon' albummet, tempoet er fint nok og Ronnie klarer det også godt med vokalen. Jeg syns dog at han er ved at lyde lidt gammel, men ellers klarer han det sgu godt i forhold til at han er over 60!!