Dimesland sætter lyd på en kaotisk verden

Dimesland går Gorguts og Pyrrhon i bedene

Dimesland er fra Oakland, Californien og udgav i december 2014 deres debut, Psychogenic Atrophy. På overfladen er der tale om progressiv metal, fordi de sædvanlige sangstrukturer er brudt ned. Lyden ligger imidlertid tæt på knusende tung death metal, som vi kender den fra Death og fremefter. Psychogenic Atrophy er brutal metal med kraftige energiudladninger, som blandes op med mere rolige passager.

Psykologisk skabt muskelsvaghed

Titlen Psychogenic Atrophy betyder noget i retning af psykologisk skabt muskelsvaghed. Og hvor vil gutterne så hen med det?
Dimesland forsøger at udtrykke en følelse af kaos og tab af mening i deres musik. Se blot på coveret, hvor der ikke er meget mening at hente. Mon ikke tanken bag titlen netop er, at tilstanden af uorden skaber passivitet?
Bandet bruger i øvrigt frit virkemidler, som Gorguts, Pyrrhon, Converge og Dillinger Escape Plan har givet os. Her skal der i forbifarten kippes med flaget for sidstnævntes fremragende plade fra 1999, Calculating Infinity, som kun kan anbefales at give et lyt.

Jeg maler med jern og metal

Hvis man er til Gorguts og Pyrrhon, går man ikke helt galt i byen her. Psychogenic Atrophy er dog ikke på niveau med de nævnte bands. Navnlig mangler der nogle farver.

Den opfindsomhed, der kan fastholde lytteren i det metalliske univers hos eksempelvis Dillinger Escape Plan, er ikke til stede. Der mangler ganske enkelt lidt dynamik og nogle flere nuancer. Særligt skæmmer det pladen, at det atmosfæriske nummer ”Xenolith” på knap 9 minutter er placeret midt på Psychogenic Atrophy. Lytteren rives altså midtvejs ud af pladens pulserende strøm og sendes i stedet ud i en tåget mose. Vi lander samlet på 5 kranier og krydser fingre for, at Dimesland næste gang skruer lidt mere op for opfindsomheden.