Deus Otiosus - Murderer

Murderer

Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Hvem siger, at old school dødsmetal ikke lever mere?

Danske Deus Otiosus viser i hvert fald med deres "Murderer", at dødsmetallen af den gamle skole stadig lever i bedste velgående og kan sparke mindst lige så meget røv som alt dette hersens nymoderne noget.

Deus Otiosus byder på growlede vokaler og næsten dødsthrash-agtig riffage (så oldschool er de). Og det er netop riffene, der - for mig i hvert fald - er denne skives stærkeste træk. Deus Otiosus har virkeligt formået at smække nogle stærke riffs sammen, der går lige på lystavlen hos alle metalhoveders indre huleboer. Man får simpelthen lyst til at gå amok i en metalrus af headbanging og luftguitar.

Der er knald på næsten hele vejen igennem (enkelte numre, så som 'Ash World' hører til i den tungere ende), og i bedste old school dødsmetal stil er der også enkelte hardcore/crossover elementer at spore på skiven. Selvom Deus Otius ikke fremstår så beskidt som 90ernes svenske dødsmetalbands (og nu taler vi Stockholmerlyden og ikke den Göteborgske melodødslyd), så formår det danske band at fange meget af Stockholmerstilens energi og primitive brutalitet og gøre det til deres egen gennem, blandt andet, deres lidt mere raffinerede produktion (der dog på ingen måde er poleret).

Denne topklasse-skive er et bevis på, at old school dødsmetal stadig lever, og den anbefales til alle fans af tidlig dødsmetal.