Er det tid til endnu en klassiker?

Er man, som mig, født i halvfemserne eller senere, er det ikke sikkert, man har det helt store forhold til danske Detest – medmindre man altså har gidet grave lidt i nationaldøden. Men har man ikke det, så burde man gøre sig selv den tjeneste at give den 28 år gamle debut Dorval et par afspilninger eller to. Det er en helt igennem fabelagtig plade fyldt til randen med Bolt Thrower-inspireret dødsmetal parret med helt igennem fænomenale melodiske riffs – kort sagt en vaskeægte klassiker. I 1996 gik bandet dog i opløsning, blev gendannet i 2013, og først i 2019 udkom den glimrende ep A Moment of Love. I december 2021 fulgte bandet op med albummet We Will Get What We Derserve.

Er dette virkelig, hvad vi fortjener?

Det, vi fortjener denne gang, er dødsmetal af mere klassisk dansk slags. Den mere groovy og rytmiske slags, som Illdisposed, Dawn of Demise og mange andre har givet sig i kast med i en menneskealder eller to. Et interessant skifte, som nogle nok ikke vil mene er for det bedre, men nu har den danske model i andre henseender vist sig at være særdeles holdbar.

”Start All Over” og ”You Wish” giver da også indtrykket af, at bandets ændrede lyd sagtens kan kombineres med de underliggende melodiske riffs fra fordums storhed. Halvvejs inde i ”You Wish” får man kastet et riff i ørene, der på et splitsekund kaster lytteren udi en march iklædt fuld kampuniform for så et splitsekund senere at smide en solo, der lugter langt væk af artilleri, skyttegrave, og hvad ellers en god krig kræver. Det er øjeblikke som disse, hvor Detest slår fast, hvorfor de stadig har relevans den dag i dag.

Hvorfor disse øjeblikke for det meste så drukner i uoriginalt sovs og kartofler-død, er mig en gåde – specielt efter den meget overbevisende ep A Moment of Love. Misforstå mig ikke, groovy dødsmetal er ganske fint. Problemet opstår, når Detest på næsten hele pladen spiller så standardiseret og uinspireret dansk død, at den tyske ”Ordnung muß sein“ tankegang virker kreativ. Værst er det på ”The Process of Doom is On”,”Fear Attracts the Fearless” og titelnummeret. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, Detest havde kigget Volbeats bagkatalog igennem og kogt det ned til de tre F’er: fængende, folkelig og efter laveste fællesnævner, og derefter forsøgt at implementere det over uoriginal gumpetung leverpostejsdød. Ingen tvivl om, at numrenes simple struktur og fængende groove nok skal falde i Hr. og Fru danskerdøds smag, men et band med Detests omdømme skulle gerne sigte noget højere end Red Warszawa-død.

Jeg skal da lige love for, at toeren er svær

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke forstår ideen bag We Will Get What We Derserve. Hvordan kan et band med en så overbevisende debut efter 25 års pause komme tilbage og udgive en fremragende ep, lange sådan et uoriginalt og uinspirerende værk over disken? Der er da et par flashbacks til fortidens storhed, men de løfter cirka det samlede billede lige så meget som flashbacksne i The Matrix Resurrections. Denne plade efterlader mig reelt set kun med tre spørgsmål: Hvor er de lækre melodiske afbræk, hvor er den faglige stolthed og er pladen produceret af en Wachowski?