Coveret til Destrages debutalbum, "Urban Being", vækker associationer til grind metal eller punk, men skinnet bedrager. Den gale, habitklædte mand, der med banan i hånd og diverse materielle goder bundet fast i sit træ ligner en vred menneskeliggjort abe, signalerer fandenivoldskhed, men det er den gale, eventyrlystne slags, Destrage er gjort af. I det medfølgende promotion-materiale nævnes så forskellige inspirationskilder som bl.a. In Flames, Slipknot, Soilwork, Nevermore, Darkane og Protest the Hero. Sidstnævnte band kan der være noget om, for ligesom det hektiske canadiske prog-metalband kombinerer Destrage masser af stilelementer i en energisk, heftig, heavy blanding, der bombarderer lytteren, fra der bliver råbt "Welcome ladies and gentlemen! Are you ready for the Urban Being Show?" på den metalcore-prægede åbner, "Trash for Sale" til det Nevermore-thrashede titelnummer klinger ud. Men som antydet er det nogle væsentlige andre stilelementer, Destrage har sat sammen, end Protest the Hero har for vane.

Først og fremmest er vokalen mere aggressiv med masser af gurglende mellemleje-growl og i mindre grad nu-metal- eller metalcore-agtige rene vokaler, der ofte leveres i kor-format. Der bliver dog også plads til lidt Mike Patton-inspiration, f.eks. ca. tre minutter inde i "Art for Free". Der er generelt meget effekt på vokalen, hvilket medvirker til at gøre det samlede lydbillede lidt mudret, idet der også er masser af thrashet distortion på guitarerne. Den lidt plastic-agtige, gatede trommelyd minder mig lidt om Into Eternity, som man også med lidt god vilje kunne drage musikalske paralleller til i nogle af de mere poppede omkvæd. Ellers får energien - og tendensen til mudder i produktionen mig også til at tænke på et aggressivt band som det nu opløste The Agony Scene, mens mange melodier og grooves til tider minder mig om Destrages italienske landsmænd, Extrema.

Der er faktisk gode musikalske passager at opdrive i alle numrene på "Urban Being", men idet kompositionerne ofte er meget eklektiske, er der næsten altid også nogle elementer, som ikke helt fanger mig. Blandt de fornemme undtagelser er de på én gang vrede og progressive "Self ID Generator" og "Joker the Fast" eller den helt anderledes omkvædsorienterede "Very Important Pointless", der har en meget cool stemning, hvor lagene af støj bliver brugt atmosfærisk oven på det ligefremme, medrivende groove. Altså, for at sammenfatte, ikke et perfekt album, men absolut værd at tjekke ud, hvis ens nysgerrighed vækkes af genrebetegnelsen "alternativ melodisk dødsmetal", som egentlig er en ganske præcis karakteristik af Destrage.