Titlen antyder næsten indholdet
Deathchain startede ud som Winterwolf tilbage i år 1997, men i år 2001 skiftede bandet så navn til det nuværende, Deathchain. Siden da har bandet udgivet fem albums, og i år er de så aktuelle med deres sjette, Ritual Death Metal. Og som titlen blandet andet antyder, har vi med dødsmetal at gøre.
Tempoet fejler ingenting, når man bliver kastet ud i nummeret "Stele ov the Voltures", hvor man får følelsen af noget old school dødsmetal med fede guitarsoloer og vokaler, som godt kan gå hen at minde om Behemoth. Deathchain anvender dog også en del backing vocals til at støtte vokalisten, K. J. Chaos. Det gør også lidt, at Deathchain kan stå for sig selv i denne verdensomfattende sovs af dødsmetal. Optakten til dette kaos af et album bliver skabt af en klaver introduktion – "Voice of Sharur" - på et minut og toogtredive sekunder, produktionen af klaveret lyder som noget fra en gammel gyserfilm, og skaber en dunkel atmosfære, inden man bliver kastet ud i noget, som dog ikke er ligeså skræmmende.
Deathchain formår at holde tempoet i det høje gear i den første del af albummet, hvorefter det går lidt mere ned ad bakke. Det er en fornøjelse at høre guitarsoloer suse omkring ørene her og der, stortrommen banke af sted og K. J. Chaos lyde som en på et dødstogt. I et nummer som "Our Lady Under the Earth" formår Deathchain at lave et tempofyldt nummer, som dog også samtidig føles lidt mere stille og roligt med en lækker lead, som fører nummeret an. Jeg vil tro, at den kvindelige stemme, som høres til tider, er den såkaldte kvinde under jorden, som der bliver nævnt. I slutningen af nummeret kommer der også noget synthesizer ind over, og det gør nummeret, som i øvrigt strækker sig over syv minutter og tretten sekunder, langt mere attraktivt. De nævnte faktorer her er dem, som gør dette album lidt mere interessant end så mange andre.
"Like Worms Upon the Lands" er et nummer, som også når ned i et lidt langsommere tempo, men jeg mener ikke, at det har samme potentiale som sidstnævnte "Our Lady Under the Earth". Dette nummer er lige et sekund længere, men formår ikke helt at fange min opmærksomhed på den måde, at jeg vil lytte efter flere små detaljer, som er blevet komponeret ind mellem linjerne. "Tiamat’s Eyes of Death" er også et nummer i et langsommere tempo – i hvert fald også i begyndelsen. Det starter interessant med lyden af nogle bølger og så to clean guitarer, der kører op ad hinanden, det hele giver lidt et billede af en herre på stranden, som har givet op. Men det stopper brat og ender op i lidt kedelige riffs og monotone dybe vokaler. Det er lidt en skam, jeg ville gerne have hørt mere om den fortabte herre, som jeg forestillede mig. Heldigvis får vi en farvelhilsen af nummeret "Abzu Doom", som starter med en blæsende solo og kører i et tempo, som kan genkendes fra tidligere.
Produktionen på Ritual Death Metal er god, der er lidt old school lyd over den, og jeg synes, at det hele er mixet godt sammen de forskellige steder, blandt andet i introen, starten af "Tiamat’s Eyes of Death" og bare den generelle dræbende lyd, som er til stede her på albummet. Jeg vil sige, at Deathchain har skabt et rimelig godt death metal album. Det er bedre end meget af det nye death metal man formår at høre, og variationen er også god. Jeg har på det seneste hørt en række albums i genren, som jeg næsten faldt i søvn lyttende til, men Deathchain har formået at fange lidt mere af min opmærksomhed. Dette album anbefaler jeg gerne til folk, som bryder sig om genren.
Trackliste: 01 - Voice of Sharur 02 - Stele ov the Vultures 03 - Seven Asakku Shadows 04 - Our Lady Under the Earth 05 - King Pazuzu 06 - Like Worms Upon the Lands 07 - Tiamat’s Eyes of death 08 - Abzu Doom
Sang nummer tre, "Seven Asakku Shadows", kan høres her:
