Deadly Circus Fire har været gemt alt for længe!

Deadly Circus Fire fra London England, spiller progressivt metal og har eksisteret siden 2009. I 2010 udgav bandet deres første EP som de opkaldte efter sig selv, denne EP sendte bandet direkte i kritikernes favorit skuffe. De har nu udgivet deres første fulde studie album og har allerede en del at leve op til.

Gennemgang

The King And The Bishop er et utroligt gennemført debut album, hvor Deadly Circus Fire i lidt over en time imponerer, inspirerer og holder deres lyttere fanget. Vi har at gøre med en meget kompetent rytmesektion, bestående af Save Addario (guitar), Mike Enort (Bas, Vokal) og Paul Igoe (trommer), som nemt kan spille med bland de tunge drenge.

Deadly Circus Fire er flere steder blevet sammenlignet med TOOL, hvilket ligger noget af et pres på det unge bands skuldre, men jeg synes at kunne høre lighederne spredt rundt på The King And The Bishop. Bl.a. albummets fjerde nummer "Blackout" hvor det bærende riff er som taget ud af et TOOL nummer. Det samme gælder albummets første nummer "Through The Soil" som midt i nummeret smider et break stykke der er tramper stramt derudaf mens endnu et TOOL inspireret riff samler rytme sektionen. Hermed ikke sagt at drengene lyder som et kopi-band tværtimod, de gør det hele til deres eget, med egne følelser og deres eget unikke udryk.

Adam Grant tager sig af vokalen i Deadly Circus Fire, han pryder The King And The Bishop med alt fra growl til distorted råben til blid sang og alt er gjort med kæmpe følelse bag. På "Black Mask" kommer han igennem hele registret og sammen med resten af Deadly Circus Fire har han kreeret et nummer der kryber sig helt ind under huden. Vokal mæssigt er "Nothing" også værd at nævne, jeg synes melodien i denne er gennemført og jeg bliver revet med og bliver næsten nødt til at råbe med.

The King And The Bishop er, udover at være fyldt med musikalsk guld, et flot og organisk album der flyder fra start til slut. Jeg sidder tilbage med følelsen af at der virkelig er kælet for detaljerne og ikke mindst lyden på albummet.

Konklusion

The King And The Bishop er spækket til randen med veludførte riffs og iørefaldne melodier og er virkelig en lyttervenlig omgang progressiv metal. Der er ikke meget at sige til at de allerede er blevet en kritikker yndling.

Giv Blackmask et fortjent lyt.