Tyske Deadlock spiller melodød med til tider let symfoniske elementer – ikke ulig bands som Dark Tranquility og In Flames. To ting er med til at give musikken lidt anderledes krydderi: Den ene er den kvindelige sanger; Sabine Weniger, hvis pigede røst afbryder Johannes Prems dybe, mudrede growl og ind imellem tager hele sange i egen hånd. Den anden er en forkærlighed for house- eller techno-agtige keyboardfigurer, som er forholdsvis godt integreret i musikken (kun på nummeret "End Begins" kammer det lidt over, når der pludselig i en passage også kommer en slat simpel technoprogrammering ind).

Musikken er velproduceret, varieret og tight spillet. Jeg kan mægtig godt lide de numre, hvor bandet lader Sabine synge hen over supertunge passager, der normalt ville fordre en omgang growl (f.eks. "Code of Honor") – det giver en fed kontrast, som man ikke hører i poppede "female fronted" metalbands som Within Temptation, Evanescence osv. Den nærmest lidt valseagtige sangmelodi et stykke inde i "Crown of Creation" er også ganske fængende.

Desværre er Johannes Prems growl meget ensformig og uinteressant at høre på (en kollega bemærkede, at man heller ikke rigtig kan høre, hvad han synger). Hans måde at åbne "We Shall All Bleed" med et "come on motherfuckeeeer" er også ret banal (og malplaceret). Den afsluttende klaverballade "To Where the Skies Are Blue" lugter meget af Evanescence på den kommercielle, leflende måde (og afslører en smule accent i Sabines udtale). Generelt er "Wolves" dog en udmærket plade, om end ikke et album, der radikalt vil forandre vores måde at lytte til musik på.