Den første tanke der slår mig, efter jeg har sat North Carolinianske Daylight Dies' 3. fuldlængder "Lost To The Living" på, er at Paradise Lost ikke har levet forgæves.

Vi er dybt inde i det mørk Doom-univers og Daylight Dies har fået opbygget en smuk, sørgelig og dyster stemning på det meste af cd'en. Meget melankolsk. Der er både brugt akustisk guitar og strygere til formålet, forsikrer promomaterialet mig om. Mid-tempo musikken passer perfekt ind i stemningsbilledet, og den dybe growl giver albummet den snert af brutalitet som musikken aldrig rigtig gør. Fans af My Dying Bride, Anathema eller det tidlige Paradise Lost vil føle sig hjemme i Daylight Dies' dystre univers.

Et minus på cd'en er at bassisten O'Rourke, som synger den rene vokal, synger alene på flere af numrene, uden indblanding af den growlende frontman Nathan Ellis. Disse numre, "Woke Up Lost" og "Last Alone" er nærmest søvndyssende, og burde efter min mening ikke have været inkluderet på dette album, da de stilmæssigt falder langt ved siden af resten af skiven. De kan vel bedst beskrives som Goth-ballader. Men udover disse to fejlskud, er pladen fremragende, og kan helt klart anbefales, hvis du er i humør til noget sørgeligt, melankolsk doom. Er du på vej til fest skal du nok sætte en anden skive på.