Darkthrone - Goatlord

Goatlord

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Darkthrone er et meget indflydelsesrigt black metal band fra Norge. De blev dannet i 1987 under navnet Black Death, hvor de spillede dødsmetal. Senere skiftede de navn til Darkthrone, og begyndte att spille black metal i stedet. De betragtes som et af de første black metal bands nogensinde, og deres album A Blaze In The Northern Sky betragtes af mange som verdens første black metal album.

Goatlord er en genudgivelse af et opsamlingsalbum fra 1996, så det er deres gamle materiale vi har fat i her. På grund af lyden, burde man tro at det er meget gammelt, men jeg tror at den meget rå grynede lyd er meningen. Den gør også at musikken får sin mørke karakter, som er med til at give den her effekt, der giver dig kuldtgysninger og i værste fald mareridt. Det giver også, sammen med vokalen, lytteren in bizar, nærmest forvreden følelse indeni. Nu hvor vi er ved vokalen, så er den noget at det mærkeligste jeg har hørt. Det er dæmpet black metal skrig med brug af andre vokaler. Heriblandt en meget lys vokal, som sammen med black metal skrigene giver en gyselig god effekt. Man kan sammenligne den med lyden fra Hive Mind (sidste boss) i horrorspillet "Dead Space" (hvis du ikke kender til spillet, så prøv at søge på youtube) Guitaren er underlig. Den veksler fra alt mellem godt solidt guitarspil der er en fryd for øret, til noget der lyder som en gaffel der skærer mod en tallerken. Men i det mindste kan man høre den, og det er mere end hvad man kan sige om bassen. Her vil jeg nok give den grynede rå lyd skylden, hvilket er lidt ærgerlig. Det mest normale ved albummet er trommerne, som spiller ganske godt. Han spiller solidt og med en imponerende præcision. Det skal han have ros for, og som det eneste folk, der ikke hører black metal til daglig, kan forholde sig til, ser jeg ham som en vigtig del af albummet.

At høre Goatlord er som at se en gyserfilm med ørene. Man får myrekryb af at høre på musikken, og de mærkeligt sammensætninger af vokalerne giver en vild horror effekt, som man kun kan blive imponeret over. Er du en hærdet black metal fan, er skiven lige noget for dig. Er du en nysgerrig satan, med snuden i de ekstreme genrer, kræver skiven lidt tilvænning. Har du aldrig hørt black metal før, skal du holde dig langt væk fra Goatlord

Trackliste 1. Rex 2. Pure Demoniac Blessing 3. (The) Grimness of Which Shepherds Mourn 4. Sadomasochistic Rites 5. As Desertshadows 6. In His Lovely Kingdom 7. Black Daimon 8. Toward(s) the Thornfields 9. (Birth of Evil) Virgin Sin 10. Green Cave Float 11. A Blaze in the Northern Sky [*]

Rex er albummets første nummer, men ikke det med mest horroreffekt.