To mand fra hinsidan på krigskurs
En anklage mod de døde!
Cursus Bellum var for mig et fuldstændigt ukendt band, da jeg modtog deres debut-EP her til anmeldelse. EP’en er bandets første officielle udgivelse, og de lægger fra land med en udgivelse, der er lovende – om end der også er ting at arbejde med, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende. Medlemmerne i bandet har været aktive i de måske lidt mere kendte Immersed In Blood og Non Serviam, men da det ikke er bands, jeg har dyrket, skal jeg undlade at bringe dem ind i ligningen, men udelukkende forholde mig til det musikalske udtryk på Accusing the Dead. Og det, Cursus Bellum leverer, er en omgang blackened death metal med vekslende melodi og brutalitet… Det første nummer, ”Engineering the Apocalypse” fanger mig ikke rigtigt, og det suser bare forbi uden at sætte sig fast, men hov da: Fra sang nummer 2, ”The Wolf”, sker der pludselig noget… Det virker som om, riffene på en eller anden måde begynder at ’give mening’. Dette skal forstås på den måde, at de meget melodiske ting sætter sig, fordi det hele ikke virker så forhastet som på det første nummer. Der leges med lidt skævere ting, men uden at det bliver overdrevet.
En servering atypisk svensk döds-metal!
… Heldigvis fortsætter Cursus Bellum med at udforske den tendens på de resterende 3 numre, hvor de tilbyder en masse fede riffs, masser af fart, fede breaks og en lækker tør vokal, der binder det hele fedt sammen. Det lyder ikke særligt typisk svensk – nærmere som en blanding af svensker-death/black a la Necrophobic blandet med US-death-metal henad Immolation og Incantation, men hele tiden med en forunderlig vibe af lidt skævhed. Der er stilmæssigt ikke stor forskel på numrene, og skal jeg pege på én ting, jeg godt kunne savne, så var det lidt mere catchiness – altså at man kan genkalde noget fra nummeret, nynne med eller lignende – men der er satset på damptromle-effekten, hvor brutaliteten er det bærende element!
Til og efter døden
Cursus Bellum er 100 % rendyrket death metal. Der bliver ikke leget med irriterende elektroniske ting og sager, clean vokal eller noget som helst, der bare lugter lidt af at være moderne. Jeg er personligt meget spændt på at høre en forhåbentligt kommende fuldlængde. Jeg håber, de vil tilstræbe en snas mere catchiness, men ellers bare beholde deres indgangsvinkel til musikken… for det er hårdt, brutalt og mørkt som ind i helvede… og det er DET, de onde vil ha’!