Det kan godt være, at Croms main man Walter Grosse har baggrund i den tyske black metal undergrund, men på "Of Love and Death" er der ikke meget (eller rettere ikke noget) black metal at komme efter.

Til gengæld bydes der på melodisk metal, med power metal-elementer, og masser af melankoli. der er til tider en lidt Paradise Lost-agtig feel på albummet, hvis simple riffs og fængende guitar-melodier fungerer fortrineligt. Der er mange bløde introer, mellemspil og outroer spillet på akustisk eller ren elektrisk guitar, og dett estøtter godt op omkring "Of Love and Death"s centrale sørgelige stemning. Regn med mange tårepersere på dette album.

Musikken er som sagt primært ukompleks og lige til, og de generelt tunge (vi taler dog ikke doom metal tungt) tempi er passer fint sammen med selve musikken. Der er dog en vis episk stemning, hvilket blandt andet genereres via vokalharmonier.

Walter Grosses vokalmelodier er melankolske, og han har faktisk en ret flot klar sangstemme - der er ikke tale om en ny Halford eller noget, men hans stemme er ekspressiv og passer fint til musikken.

Så, er du til melankolsk, men tung, power metal med masser af melodi og stemning, så kan "Of Love and Death" sagtens anbefales.