Introduktion

Canadiske Crimson Shadows, der består af fem energiske fyre, har været på banen siden 2006, og giver den gas med melodisk Power/Death metal.
Genremæssigt ligger Crimson Shadows et sted mellem Dragonforce og Children Of Bodom, men helt klart mest i retning af førstnævnte.
Crimson Shadows udgav i 2012 albummet Glory on the Battlefield, og vandt i 2013 Wacken Metal Battle, der gav dem en kontrakt med Napalm Records, hvilket resulterede i udgivelsen af Kings Among Men, der udkom den 29. August i år.

Gennemgang

Kings Among Men består af ti numre, der strækker sig over i alt 49 minutter. Albummet er indspillet i Silver Wings Studios, med Eyal Levi/Audiohammer på mix og Alan Douches på mastering.
Albummet sættes i gang med den korte, pompøse intro “March of Victory”, som byder på orkestrale toner og dramatisk kor, der så absolut også lyder som en sejrsmarch… Det lyder også lovende, da de fortsætter i højt tempo på ”Rise to Power”, der byder på masser af melodi og heftige instrumentale udskejelser og temposkift – en hurtig bassolo, energiske guitarsoloer, præcise riffs, keyboard i bedste Power stil osv. Vi får en utrolig lækker, dyb og sprød vokal kontra en spændende clean vokal, der sidder lige i skabet.
Ikke dumt, tænker jeg, selvom det er lidt af et cirkus med instrumenterne, der hver især galopperer derudad…
Men på de efterfølgende numre bliver det mere og mere tydeligt, at de canadiske musikere er lidt for energiske og kører derudad med 180 i timen, hvilket de desværre ikke helt mestrer. Der er hele tiden en fornemmelse af, at det musikalsk er lige ved at løbe løbsk for dem, og det er dødærgerligt – for Kings Among Men havde været et rigtig spændende album, hvis de havde holdt lidt igen på tempoet, så der havde været mere balance og stabilitet. Man bliver hurtigt en smule stresset, forpustet og irriteret af at lytte intensivt til albummet, fordi instrumenterne lige præcist ikke harmonerer med hinanden.
Trommer og bas galopperer derudad og toppes med guitarerne, der kører i de høje og skingre toner, mens der leveres masser af melodiske soloer og ekstremt gennemtrængende - og lidt klichéagtige - riffs, der er ret iørefaldende og faktisk hurtigt bliver en smule irriterende. Som prikken over i´et er der også keyboardet, som på flere numre stort set bare følger guitaren, men indimellem også kører af sporet og bidrager som endnu en stressfaktor i det instrumentelle ræs.
”Dawn of Vengeance” er f.eks. ét af de numre, hvor det musikalsk ikke hænger godt nok sammen: Det lyder som om der er en intern konkurrence om, hvem der kan spille hurtigst, og giver indtryk af, at hver især tordner derudad på egen hånd. Desværre lægger man også mærke til, at Cory Hofing ikke en specielt teknisk dygtig trommeslager, hvilket skinner tydeligt igennem på dette nummer.
Dog skal det siges, at det ikke kun er op ad bakke for bandet – der er absolut også momenter, hvor man begejstres og lader sig medrive. Det er især når Crimson Shadows skruer mere op for melodøden, og vi får lov til at høre Greg Roundings growl-agtige vokal, som på bl.a. ”Freedom of Salvation”, at de begynder at ramme noget. Og så er der numre, som ”Heroes Among Us”, ”Rise to Power” og ”A Gathering of Kings”, hvor bandet er SÅ tæt på at ramme plet med tempo og harmoni, hvilket helt klart indikerer, at de er lige ved at være i mål.

Men alt i alt er Kings Among Men desværre en lidt forvirrende omgang Power/Melodød, der havde været spot on, hvis bare der var blevet trådt let på bremsen.

Konklusion

Crimson Shadows har snuden i det rette spor – men de trænger lige til at komme i øvelokalet for at få styr på samspillet og afstemt tempoet. Det er super ærgerligt at det driller lidt med samspillet, for man må virkelig sige, at der er masser af energi og spilleglæde at spore på Kings Among Men. 
Når de fem musikere engang finder hinanden 100 %, skal det nok blive godt. Crimson Shadows er helt klart et band som jeg vil holde øje med fremover!