Jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal synes om Cradle of Filth. Tre albums på 5 år plus et par ekstra udgivelser kan enten være tegn på, at bandet har ramt en kreativ guldåre eller at kvalitet er blevet erstattet med kvantitet. Det sidste gode album fra bandet, efter min egen ydmyge mening var Thornography, og siden da har der været langt mellem snapsene. På Goodspeed on the Devil’s Thunder var der kun et par højdepunkter, og Darkly, Darkly, Venus Aversa kun en enkelt eller to. Derfor er det med en hvis spænding, at jeg gik til den nyeste skive The Manticore and Other Horrors. Mit umiddelbare indtryk af The Manticore and Other Horrors er, at det er en skive med flere symfoniske elementer end de to sidste albums. Filth’s skriger ganske vidst stadig derudaf, og der bankes løs på tønderne til den store guldmedalje, mens den makabre stemning kryber ned af huden på en. Alligevel virker det på mig som om, at den nye skive er lidt mere afdæmpet, og bandet har tilsidesat den mørke blacklyd for en mere afdæmpet og symfonisk lyd. Dette skaber en mere sammenhængende skive end tilfældet var med Darkly, Darkly, Venus Aversa, men gør desværre også, at der ikke rigtigt er nogen numre fra skiven som skiller sig ud. Skiven virker i det hele taget lidt for poleret, og i stedet for fornyelse og bryde med rammerne, som Cradle of Filth var kendt for tilbage i karrieren, bliver udformningen af albummet en forbandet sikker vej at gå. Der er ikke den samme vildskab som på fx Nymphetamine og Thornography, og den morbiditet og perversitet bandet blev kendt for, er skubbet i baggrunden for en mere udholdelig lyd. Cradle of Filth har udviklet sig til at være et band for et bredere publikum, end tilfældet var tilbage i tiden. The Manticore and Other Horrors viser et band, som har et højt bundniveau, men som desværre vælger en sikker vej mod masserne. Cradle of Filth af nogen blevet nævnt som arvtagerne til den britiske metaltrone efter Iron Maiden, og hvis bandet følger den vej de har lagt med The Manticore and Other Horrors, er de godt på vej mod masserne. Til gengæld mister de desværre mig på vejen, da jeg mangler den vildskab og morbiditet, det forbudte og syndige, som først fangede mig ved Cradle of Filth. The Manticore and Other Horrors ligger et niveau over Darkly, Darkly, Venus Aversa men så heller ikke mere. 1. The Unveiling of O 2. The Abhorrent 3. For Your Vulgar Delectation 4. Illicitus 5. Manticore 6. Frost On Her Pillow 7. Huge Onyx Wings Behind Despair 8. Pallid Reflection 9. Siding With The Titans 10. Succumb To This 11. Sinfonia
Her er Frost On Her Pillow:
