Species er den femte, og efter sigende sidste kapitel i Elegy frontmanden Ian Parrys Consortium Project (V). På Species har Ian Perry valgt, for at give albummet et ekstra nøk op af, da det er den sidste skive fra hans Consortium projekt, valgt at benytte en masse gæste musikere fra bands som Elegy, Kamelot, Pain of Salvation m.fl. Consortium projektet spiller power metal, med visse progressive og gotiske elementer. Jeg vil med det samme fastslå, at jeg intet kender til hverken bandet eller Ian Parry, hvilket skulle være, efter hvad jeg har læst mig til, lidt af en synd ifølge diverse websites.
Hvis jeg skal starte med plusserne, er vokalen leveret af Parry virkelig lækker. Manden er velsignet med en uovertruffen vokal, hvilket virkelig kommer til udtryk på Species. Derudover kan jeg også godt li idéen om at benytte en masse forskellige musikerer på pladen, for det giver en hvis variation, og skaber nogle gode kompositioner. Her kunne jeg dog godt tænke mig, at Parry havde trådt uden for power og den progressive rocks/ metals grænser, så der kunne komme nogle lidt mere tunge, og brutale stykker ind i musikken. Et nummer som March of Mephisto med Kamelot og Shagrat fra Dimmi Borgir fungerer i mine ører fantastisk, da man her vælger og bruge en vokalist som ligger så langt fra bandets normale musik, hvilket skaber en fed komposition. Den samme idé kunne jeg godt have tænkt mig, at Parry havde brugt på Species. Det sidste positive punkt, som jeg vil fremhæve er duetterne, som jeg synes fungerer upåklageligt.
Jeg må dog indrømme, at jeg synes, at der er en række minus punkter på pladen. For det første synes jeg, at skiven er lidt for lang og ensformig. Selvom Consortium Project har valgt at bruge mange forskellige musikerer, lyder numrene meget ens i mine øre, hvilket gør skiven lang, forudsigelig, og hvad der værst, kedelig i mine ører. Derudover synes jeg ikke, at der er noget nyt at finde på Species, og pladen lyder i mine ører, som noget jeg efterhånden har hørt mange gange. Til sidst bliver jeg ikke rigtigt fanget af den historie, som bandet prøver at fortælle på skiven.
Derfor kan jeg ikke give skiven mere end en karakter lige over middel. For selvom der er mange gode elementer på Species, og Ian Parrys vokal fungerer glimrende, synes jeg, at skiven er for ensformig og kedelig, hvilket for mig trækker rigtig meget ned.
