Jagten på det moderne Death Metal dør i en blanding af saxofoner og violiner. Code For Silence er finsk moderne Melodic Death Metal, med en fed streg under moderne. Med noget så sjældent som to vokalister og to guitarister, der begge spiller keyboard. En saxofon og en swing rytme har også sneget sig ind på albummet. Jeg har altid undret mig over, hvorfor man ikke finder saxofoner i metal musik. Her er svaret. Code For Silence bruger saxofoner på tre nummre på Eyes World Shut. Og på to af dem er det corny og malplaceret. På nummeret "Brothers" åbner den corny saxofon, a la George Michaels "Careless Whisper", sammen med en akustisk guitar for så at skifte stil til mere straight death metal, og så til noget mere symfonisk og tilbage til saxofonen igen. Nummeret "Art of Being a Coward" benytter sig også af saxofonen. Men her er det mere i en jazzet stil sammen noget fedt jazz-klaver og swing. Så til noget rockabilly og Death Metal. Det her eksperiment er meget spændende, men det passer ikke ind på resten af albummet. Alle de andre numre på Eyes World Shut er mere symfonisk inspireret og bruger livligt af violin-synthesizeren. Selv på "Neo-Synchronized Capone Dance" som virker mere indstrial i stilen. Og det er endnu et problem med pladen. Den kan ikke finde ud af, hvor den skal være henne i sin stil, og springer alt for meget rundt. Både i numrene individuelt, men også numrene i mellem. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er det sidste nummer, "On the Streets of a Sleeping City", albummet længste, men absolut kedeligste nummer. Der sker ingenting. Der er ingen skift, kun den irriterende corny saxofon som på "Brothers". Det virker, som om Code For Silence har prøvet at komme så mange stilarter og instrumenter ind på albummet. Det fører til, at der ikke er en rød tråd eller mening. De mere velfungerende numre på pladen, som er noget mere straight-up, "Eye For an Eye", "Flasbacking One Night Stand" og det lidt mere brutale "Release the Hounds" drukner i bandets eksperimenter og jagt på det moderne. At lave en plade som Eyes World Shut, der er en blanding af eksperimenter, et instrument der ikke passer ind i lydbilledet, så mange stilarter og noget, der igen er nemmere at forholde sig til, det er ikke en god blanding. Code for Silence skulle enten have holdt sig til det eksperimenterende og så droppe det symfoniske og det mere straight-up eller bevæge sig i den anden retning. Jeg stemmer personligt for det eksperimenterende. Tracklist: Rose Blooms in Bloodred Flashbacking One Night Stand Death Bringer Brothers Art of Being a Coward Eye for an Eye Neo-Synchronized Capone Dance Release the Hounds Deathrace On the Streets of a Sleeping City