Carcass spiller koncert på Copenhell 2025.
Carcass - Surgical Steel

Surgical Steel

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Spilletid:47.01
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 4 stemmer.

Ond melodød og lidt grindcore

Carcass er et britisk ekstrem-metal band der blev dannet i 1985. De er blevet krediteret for at være indflydelsesrige i grindcore- og melodød-genrene. Efter deres fjerde album blev de dog opløst, men vendte tilbage i 2008. De snakkede længe om at indspille et nyt album, men det gjorde de først i 2012. Her er resultatet så, og det er ganske positivt.

Albummet ligger ud med introen "1985", som er en smule melodisk anlagt, og ikke særlig hurtig. Det var i hvert fald ikke hvad jeg forventede af et klassisk dødsmetalband. Men for pokker, nytænkning er vel tilladt. Introen er hurtigt efterfulgt af "Thrashers Abattoir", som er mere dem. Sangen er nem at finde rundt i, og er ikke særlig tung. Den formår dog stadig at være dejlig brutal, og med en ganske fin guitarsolo. Sangen er dog hurtigt overstået. Tredje nummer indledes med den lidt forpustede vokal, og et kort stykke jeg troede man kun hørte på power metal albums. Det får de dog rettet en smule op på i verset, som dog ikke er særlig langt. Det bliver dog bedre og bedre, og til sidst går guitar, trommer og vokal nærmest op i en højere enhed. Der kommer også en ganske fin, men ikke særlig kompliceret guitarsolo. Sangen slutter desuden meget brat. Fjerde sang, "A Congealed Clot Of Blood" er noget tungere, og det fungerer meget bedre for dem. Sangen er catchy, og man får lyst til at headbange med. Vokalen er blødere, og skærer ikke i ørene. Under guitarsoloen bliver sangen dog meget langsom og kedsommelig. Gennem albummet bliver det dog bedre. Det gør det allerede på "The Master Butchers Apron", som er et hurtigt nummer der fungerer godt for dem. Nogle numre er mere solide hvilket fungerer ganske fint også. Guitarsoloerne svinger i kvalitet, men vokalen er lige dårlig hele tiden. Der er også nogle steder som fungerer rigtig godt, såsom på "Unfit For Human Consumption", hvor introriffet er i top. Et andet godt eksempel er på "316 L Surgical Steel", hvor trommerne er med til at gøre nummeret dejlig tungt. Albummet slutter med det længste nummer på albummet, "Mount Of Execution", som har en stille intro, og det eneste akustisk guitar vi hører på albummet. Nummeret bevæger sig over i noget elektrisk guitar, men forbliver i det stille. Sangen fortsætter over i noget solidt, men langsomt, og det ændrer sig sådan set ikke. Dog er der en rigtig godt udført guitarsolo to tredjedele gennem nummeret.

Spøgesmålet er her om Carcass rammer ved siden af. Jeg kan godt lide albummet, men det er ikke så brutalt som jeg synes de profilerede sig med, og når man fornemmer power metal elementer, så ved man det er slemt. Guitaren er heller ikke så energisk, og vokalen virker forpustet. Har de ramt ved siden af? Uanset hvad de har gjort, så synes jeg godt om albummet, og mener at det er en fin måde at komme ind i ekstrem metallen på. Jeg tvivler dog på at de gamle die-hard fans vil synes om Surgical Steel.

Trackliste

1. 1985 2. Thrasher's Abattoir 3. Cadaver Pouch Conveyor System 4. A Congealed Clot Of Blood 5. The Master Butcher's Apron 6. Noncompliance to ASTM F 899-12 Standard 7. The Granulating Dark Satanic Mills 8. Unfit For Human Consumption 9. 316 L Grade Surgical Steel 10. Captive Bolt Pistol 11. Mount Of Execution

Captive Bolt Pistol er efter min mening et rigtig godt valg som single.

Carcass spiller sammen med Amon Amarth i Store Vega, København den 4. december. Se koncertkalenderen for mere!

Kommentarer (6)

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Tidligere anmelder

Indlæg: 178

Jeg må vist hellere lige

Jeg må vist hellere lige gribe ind her og skrive min egen anmeldelse af "Surgical Steel":

Carcass blev dannet tilbage i 1985, hvor de var en del af den spirende britiske grindcore scene, sammen med bands som Napalm Death og Bolt Thrower. De to første skiver "Reek Of Putrefaction" fra 1988 og "Symphonies Of Sickness" fra 1989, var rene grindcore skiver, som gav Carcass en del opmærksomhed. Det var dog først da stilen blev langt lidt om og inspirationerne, fra den dengang stærkt voksende deathmetal scene, kom mere til udtryk at Carcass opnåede en større succes med "Necroticism - Descanting The Insalubrious" fra 1991 og især "Heartwork" skiven to år senere. Et foreløbigt punktum blev sat i 1995 med den passende titel "Swansong", der måske ikke helt nåede de samme højder som "Necroticism..." og "Heartwork".

i 2007 blev Carcass gendannet og spillede lidt koncerter her og der, bl.a på Wacken 2008, hvor jeg selv havde fornøjelsen at genopleve dem live. Siden er der blevet arbejdet hårdt med at finde nye medlemmer, da Michael Amott jo, som bekendt, er en vigtig del af Arch Enemy og derfor afslog at medvirke på "Surgical Steel". Jeff Walker (bass/vacal), Bill Steer (guitar) og den nye trommeslager Daniel Wilding gik derfor selv i gang med at skrive og indspille det nye materiale sammen med producer Colin Richardson, som Carcass jo har brugt siden "Symphonies Of Sickness.

Lever Carcass, med deres nye udspil, så op til tidligere tiders legendariske storhed?!? Det bliver et rungende JA! herfra. "Surgical Steel" er ganske enkelt et klasse album og man er på intet tidspunkt i tvivl om at det er Carcass man har smidt på anlægget. Stilen er ikke helt fjern fra det vi finder på "Necroticsm..." og "Heartwork". Det er ganske enkelt Carcass, som Carcass skal og bør lyde. Efter en mindre guitar intro, tages der absolut ingen gidsler. Der lægges hårdt og kontant ud med "Thrasher's Abattoir", hvorefter det ellers bare fortsætter med det ene fede nummer efter det andet i et inferno at knivskarpe riffs, blastbeats, super fede nedgange, tunge mid-tempo stykker, pakket godt og grundigt ind i tonsvis af catchyness og et Carcass som man kun kan ønske sig at de skulle lyde her i 2013. Dette album er intet mindre end et mesterværk, som helt sikkert vil falde i gamle Carcass fans smag, samt generere nye fans af dette fantastiske band. Jeg kunne godt fremhæve numre som "A Congealed Clot Of Blood", "Captive Bolt Pistol" eller "Mount Of Execution", men sandheden er i virkeligheden at alle numre bør fremhæves når alt kommer til alt. Med "Surgical Steel" må man bare konstaterer at Carcass er tilbage i absolut storform. En klar klassiker!!!

-90%

Daniel Wilkens gav Carcass - Surgical Steel 9/10.

Kasper Olsen

Tidligere anmelder

Indlæg: 32

Ja, okay, rescearchen var nok

Ja, okay, rescearchen var nok lidt hurtigt overstået. Og jeg kender ikke nok til Carcass til at anmelde skiven, kan jeg forstå på dig, DSW. Men hva faen, jeg er pokkers nysgerrig, og har stiftet bekendskab med et rigtig godt band :)

Desuden, tak for rettelserne og din mening om skiven ^^ Vi kan jo ikke altid være enige.

Kasper Olsen

Tidligere anmelder

Indlæg: 32

Whaaat, hvad er det jeg har

Whaaat, hvad er det jeg har lavet >.<

Meh, der er vel ikke andet at gøre end at undskylde og opfordre folk til at læse DSWs anmeldelse i stedet :/

Gorefrog

Indlæg: 2

Må ærligt indrømme at jeg

Må ærligt indrømme at jeg synes det er den mest tynde skive Carcass nogensinde har lavet, så var jeg sgu mere til Swansong. hvis jeg vil høre Carcass idag så tror jeg, jeg holder mig til Exhumed

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Tidligere anmelder

Indlæg: 178

Når man anmelde på en side

Når man anmelde på en side som haevymetal.dk, som læses af rigtig mange "kritiske" metalfans, er det vigtig med en ordenlig research og at sætte sig bare en smule ind i hvad det er man anmelder... Det andet virker sgu for slapt og useriøst...

Daniel Wilkens gav Carcass - Surgical Steel 9/10.

urhest

Indlæg: 2

Jeg har i mange år, af den

Jeg har i mange år, af den ene eller anden årsag holdt mig væk fra den side, pga anmeldelser som denne og en anden jeg læste om Billy Boy In Poison. Det er simpelthen useriøst, når man læser en anmeldelse som denne. Faktuelt forkert, elendigt skrevet, research er helt hen i hegnet - direkte pinligt. Hvorfor sætter man en der tydeligvis ikke har sin baggrund i orden til at anmelde, hvor går det galt henne i rekrutteringsprocessen? HM.dk bør ikke være en øveplads, det er siden simplethen for stor, anerkendt og respekteret til. En anmeldelse som DSW skriver er derimod lige i øjet. Evt. læs René Blavsfeldt fra lydtapet.net anmeldelser, der har vi sgu en kan skrive. Han kan formulerer sig så det er interessant, han ved en masse om metal da han har været i branchen i +20 år.
Udfra hvad jeg kan læse her, har vi med en teenager, som skriver stile på 7. klasses niveau, om det så passer med alderen ved jeg ikke, men associationerne er der. Stram op, please!
Og til Kapper322, du er sikkert flink nok og alt det der, men hold dig fra at anmelde, anmeld gerne hjemme men lad være med at publicere det før du kan skrive og formulerer dig på et vis niveau.

urhest gav Carcass - Surgical Steel 9/10.