Nyt gyseligt metal fra Cadaveria, der dog bliver til en monoton landevej.

Introduktion

Italienske Raffaella Rivarolo, kendt under hendes kunstner navn Cadaveria, var vokalist i bandet Opera IX, men forlod bandet i 2001 for at starte sit eget soloprojekt Cadaveria.

Debutalbummet The Shadows’ Madamme udkom i 2002 igennem Scarlet Records, som det også gjorde med album nummer to: Far Away From Comformity i 2004. Albummende fik en jævn succes. Kritikkerne døbte Cadaveria’s genre til horror metal, da det nu også er en fin blanding af gothic og black metal.

Gennemgang

Med Silence får vi en fin intro med sangen ’’Velo (The Other  Side Of Hate)’’ lige i ansigtet. Den er lige på og hård, men samtidig bliver vi her også introduceret til de mere mørke og symfoniske elementer. Og det skal lige siges, at Cadaveria ikke synger rent, som sådan, men bruger hovedsagligt et ondt growl beslægtet til det man oftest høre i black metal. Her kan man så forstå sig på deres blanding, af det der skal være symfonisk smukt og en anelse gyseligt, imens den anden side byder på satans onde offer-ritualer. Derfor føler man sig ikke blot grebet af tunge riffs og blast beats, men også finpudset klaver og symfonisk storhed.

Hører man sange som ’’Carnival Of Doom’’ og ’’Free Spirit’’, så er det ikke lutter ondt og symfonisk metal, men visse dele har en rocket rytme, som får det hele til at svinge lidt mere. Musik under denne genre har oftest et deprimerende tiltag, og ikke at Cadaveria ikke har det, men de rockede rytmer gør det lidt mere energisk. Det kan her beslægtes lidt til det kendte doom-rock band Ghost, for det er ikke blot ondt, men også på sin vis smukt. Dog vil man sige, at Cadaveria er en anelse ondere og hårdere med lidt flere black metal elementer.

Lytter man særligt til sangen ’’Loneliness’’, da vil man høre de tunge riffs sammen med den onde vokal, der skriger på livet løs. Der er dog også lidt symfonisk med i sangen, men denne del virker langtrukken og kedelig, samtidig med, at Cadaveria’s vokal virker trættende og forfalden. Det hænder, at nogle af sangene bliver lidt trættende, men ved nogle af sangene på Silence, hvor blandingen er bedre struktureret, såsom sangen ’’Strangled Idols’’, hvor den bliver mere spændende og interessant at lytte til.

Konklusion

Silence kan på sin vis være interessant at lytte til og blandingen af black og gothic metal, der skaber denne såkaldte horror metal, er lidt noget nyt, men kun lidt. Det forekommer dog lidt, at mange af sangene er ensformige og på sin vis har en akavet blanding af de to elementer gothic og black, imens få andre sange har en bedre blanding. Den gyselige atmosfære giver en smule gusehud og kryber ind under huden på dig. Silence bliver dog også drevet ud i symfonisk storhed og tager hele lyden et niveau op. Der kunne dog godt være en tand mere energi i Silence, selvom de hårde black-elementer trækker det godt op og gør det ondt, så hiver de gotiske elementer det lige lidt tilbage.

og her er traileren så til Silence, som giver en god forsmag på, hvad man kan forvente.