Dronningen er død! Dronningerne leve!
Tidligere i år udgav legendariske Doro Pecsh et album, vores anmelder langt fra var begejstret for. Faktisk var der en direkte opfordring til metal-dronningen om at abdicere og dermed lade andre komme til. Hvis du som denne anmelder hører til dem, der elsker stærke kvinder i metal og derfor begræder dronningens fald, så fortvivl ikke, for afløserne er allerede fundet. De er også germanere, og klar til at forhekse alle os med en uudtømmelig tørst for god gammeldags heavy metal: Burning Witches, et schweizisk band bestående af fem kvinder, der med Schmier fra Destruction som co-producer, nu udsender deres andet fuldlængde album.
Inspireret af de største
Da debuten Burning Witches udkom i 2017, var det til store roser fra vores anmelder her på Heavymetal.dk og på toeren Hexenhammer fortsætter bandet fuldstændigt, hvor de slap: rendyrket heavy metal, som vor mor lavede den. Efter den obligatoriske instrumental-intro, kommer der for alvor gang i sagerne med “Executed” - et nummer, der nemt kunne høre hjemme på Judas Priests Firepower, så godt er det! Guitarspil og tempo er i topklasse, alle riffs sidder lige i skabet og Seraina Tellis vokal er decideret fremragende. Og sådan bliver det ved. ”Lords Of War” er en lidt mere Iron Maiden-inspireret omgang, blandt andet med et rigtigt knytnæver-i-vejret-og-skrål-med-omkvæd. På “Open Your Mind” får vi pludseligt lidt thrash-riffing indover, men det mestrer heksene også. ”Maiden Of Steel” serverer ægte Manowar-kor, og man hører desuden Seraina nærmest snerre ’maiden of steeala’, som ellers kun James Hetfield kan gøre det.
Ja, hvorfor dog ikke bare lade sig inspirere af de største? Burning Witches er tilsyneladende ikke bange for noget eller nogen. Ambitionerne er høje, og heksene lever fuldt ud op til det. Hen imod slutningen af albummet får vi så det suveræne og næsten syv minutter lange titelnummer, som er en opvisning i alt det bandet kan: riffs, soloer, melodi og harmonier – både guitar og vokal – samt fede rytmer og temposkift sættes sammen i et velsmagende og uimodståeligt heksebryg. Samtidig byder ”Hexenhammer” på lidt mere gribende lyrik, end man er forvænt med fra genren. Titlen refererer til den berygtede ’heksebog’ fra 1400-tallet, ’Malleus Maleficarum’, der blev den katolske kirkes grundlag for middelalderens barbariske hekseforfølgelser. Kald mig bare gammel og rørstrømsk, men det er svært ikke at få lidt kuldegysninger, når Seraina synger ’burn alive’ om de uskyldige kvinders barske skæbne.
Back to the eighties… på den fede måde
Burning Withces laver rendyrket 80’er-metal, det er der ingen tvivl om - sidste nummer er sågar en solid udgave af Dios ”Holy Diver”. Men det kommer aldrig til at fremstå som uigennemtænkt plagiat, fordi inspirationerne er så forskellige, og det på alle måder udføres så suverænt. Der er faktisk mere tale om en moderne og feministisk hyldest til alle vores gamle 80’er-helte. Så hvis du drømmer om et band, der lyder som et mix af Maiden, Priest, Dio, Accept og Manowar, men formår at gøre det nutidigt og på egne præmisser, behøver du ikke lede længere. At det så bliver udført af fem lækre tøser klædt i læder og nitter er selvfølgelig en ekstra bonus, selvom Burning Witches faktisk er så dygtige, at alle former for gimmicks er helt overflødige. Nu mangler vi bare at få lov at se, om de også kan gøre det live. Kommt bitte sofort nach Dänemark, meine Wunderhexen!
