Samarbejde med potentiale mangler personlighed
Bullet Train Blast har efterhånden slået sit navn godt fast i den mere rockede del af den danske undergrundsscene og kombineret med Danmarks (ifølge dem selv) ældste metalpladeselskab, Mighty Music, og producer Tue Madsen, der står bag flere større metalbands (Hatesphere, Mnemic, The Haunted, Sick Of It All m.fl.), burde belønningen for et sådant samarbejde være lige rundt om hjørnet.
Eller sådan ser det i hvert fald ud på papiret, men som de fleste af os ved, er dette jo desværre ikke altid ensbetydende med et pletfrit produkt, og dette er efter undertegnedes mening desværre lidt tilfældet på Bullet Train Blasts tredje album, Shake Rattle Racing, der udkommer d. 22. maj 2015 (3. juli worldwide), og jeg skal her gøre mit allerbedste for at forklare hvorfor.
Solidt stykke hardrock med stor respekt for genren
Men lad mig først og fremmest slå fast: I bund og grund er der tale om et virkeligt solidt stykke dansk (engelsksproget) hardrock, og har man det fint i selskab med lettilgængelige rockbands som Airbourne, ZZ Top og AC/DC, hvor man som lytter ikke behøver at fremavle den helt store indsats for at fange kernen i den respektive sang, kan man sgu lige så godt spæne ned på gaden og erhverve sig Shake Rattle Racing med det samme. For den jyske kvartet, der p.t. består af Martin Larsen på vokal, Niels Hyttel på guitar og Simon Brøchner på trommer samt bandets nyeste medlemmer, Jakob Ellerup på bas og Henrik "Heinz" Jacobsen på guitar, er udmærket klar over, hvor de vil hen, og de gør det med stor respekt for genren og i en sådan grad, at man som lytter ikke sidder og er nervøs for hverken småfejl eller malplacerede stilskift.
Manglende personlighed bliver bandets akilleshæl
Desværre er netop manglen på personlighed også bandets akilleshæl, for jeg keder mig sgu også lidt i deres selskab. Produktionen er rå og kantet og lige efter bogen, og det samme gælder for så vidt udførelsen, men ligesom masser af de store amerikanske hardrock bands, som Bullet Train Blast tydeligvis lader sig stærkt inspirere af, har man hørt hele smøren mindst et halvt hundrede gange før, og man kan således føle sig en lille smule nødsaget til at stille spørgsmål ved bandets globale eksistensberettigelse. Især eftersom mange af de førnævnte amerikanske bands synes at have fået hele genren ind med modermælken og dermed lyder en kende mere overbevisende end Bullet Train Blast.
Men med det sagt, er det ingenlunde skidt, for alt i alt har Bullet Train Blast lavet en skidegod dansk rockskive med masser af variation, veludført instrumentering og en virkelig sprød vokal – den lettere danske accent til trods. Og er man fan af tilbagelænet, ølteltsvenlig amerikanerrock a la stiv pik og håret tilbage, går man på intet tidspunkt galt i byen med Shake Rattle Racing. Jeg savner bare noget mere personlighed i en genre som hardrock, der i forvejen er gennemkneppet af amerikanerne selv, og denne er mig sgu lidt svær at få øje på her. Jeg ender derfor på 7 kranier til et album, der lyder som det skal, men heller ikke mere.
Det har ikke været muligt, at finde en video fra den nye udgivelse, så her kommer "Dead Man Walking" fra deres album Nothing Remains fra 2012
