Det danske band Bullet Train Blast er et af de bands, hvis navn beskriver musikken ret godt. Der er nemlig på "Nothing Remains" tale of heftig hard rock der både trækker pløkker ud og sparker røv.

Skiven lægger stærkt ud med den opløftende 'I'm Insane', der kombinerer fængende omkvæd med hårdtrockende vers, mens efterfølgeren 'Running Away' er en tungere og lidt mere groovy sag (der igen indeholder fængende omkvæd, og også nogle stærke riffs). Og disse to numre sætter mere eller mindre tonen an for resten af albummet, der således både byder på lige ud ad landevejen uptempo hård rock 'n' roll og tungere grooves. Konstanten er fængende og melodiske omkvæd (tjek for eksempel også 'The Storm', 'Queen of the Night', 'Bang Bang Bang', 'A Life in Glory' og 'Nothing Remains'. Og, ja, man kan jo ikke have en hard rock-plade uden en ballade, og det er der da også at finde på "Nothing Remains" i form af den mørke og melankolske 'From The Underground', der med sit snert af alternativ rock ikke bare er en plat power ballade.

Hvor alle numrene bestemt er gode og byder på prima hard rock, så synes jeg, at 'Queen of the Night' med sit melodiske hovedriff og ørehængende omkvæd bør fremhæves som et af skivens absolut bedste højdepunkter; der er tale om et nummer, der kan måle sig med klassikere fra store hard rock-navne som Aerosmith, Kiss, Def Leppard og lignende.

Produktionen er helt og holdent professionel, og jeg kan ret godt lide den lidt twangy kant, der er på de forvrængede guitarer. Der er bestemt tale om dygtige musikere, der lige præcis ved, hvordan man laver solid og fængende hard rock af international klasse. Jeg kan specielt godt lide den rå vokal, der til tider minder mig lidt om Eric Wagner på "Manic Frustration".

Med "Nothing Remains" har Bullet Train Blast begået et stykke in-yer-face hard rock, der ruller lige ud ad landevejen og ind i hjertet. Dette er en skive, der bør tjekkes ud af en hver rock-fan med respekt for sig selv.