AD/DC har ikke levet forgæves... det kan man bide sig selv i skægget på, når man hører Bullet. Bullet er et svensk band, der har specialiseret sig i AC/DC-lignende hardrock, og "Highway Pirates" er deres 3. album.

Jeg synes, at "Highway Pirates" skiller sig en lille smule ud fra deres tidligere udgivelser sådan rent stilistisk set. Bullet trækker her nemlig også på andre elementer i den klassiske hard rock, selvom AC/DC-lyden stadig er i højsædet (og sangeren lyder stadig som en mellemting mellem Brian Johnson og Udo Dirkschneider). Men der er dog en lidt bredere inspiration.

Titelnummeret er et godt eksempel herpå, da det lyder mere inspireret af Deep Purple og Rainbows mere uptempo numre. Faktisk er der flere steder, hvor nummeret for mig til at tænke specifikt på Rainbows klassiker "Kill the King". "Fire and Dynamite", mit favoritnummer fra denne skive, er også mere ovre i den klassiske 80er-metal (med lidt glam metal-overtoner) end den mere rendyrkede AC/DC-hardrock. Det gælder til dels også også "Heavy Metal Dynamite" og "Citylights", selvom disse dog har meget tydelige AD/DcC-indflydelser i omkvædene. "Into the Night" er et andet nummer, der også får mig mere til at tænke ældre Rainbow end ren AC/DC. Bullet gør også brug af synkronguitarer a là Thin Lizzy, og det, tror jeg ikke er tilfælde. Det virker dor ganske godt og passer bandets klassiske hardrock stil (check for eksempel "Into the Night"), og guitar soloerne er heller ikke altid så bluesprægede, som Angus Youngs soloer er.

Andre numre, som "Back on the Road", "Stay Wild", "Blood Run Hot" (et af pladens svagere øjeblikke) og "Down and Out". Bullet har næsten ikke et gram af originalitet, men det gør slet ikke noget, da de er ekstremt gode til at tage og bruge de konventioner, som AC/DC og andre har fastsat for hardrocken. Men tiltider virker det måske lidt for søgt.