Æv, havde ellers håbet på at Brides Of Destruction stadig havde et godt tag om pikrocken, som tilfældet var på deres charmerende debut, "Here Comes The Brides", der bød på en røvfuld lækker attitude og energi. Men nej, drengene har groft sagt reduceret sig selv til en flad skygge af egen indsats, dog uden det skal lyde helt jammerligt. Bandet spiller stadig metal rock, hvor den gode melodi er nogenlunde intakt. Som mange ved startede Brides Of Destruction ud som et projekt med Tracii Guns og Nikki Sixx som de to tovholdere, men siden debuten har Sixx som bekendt fået held med at sætte skub i kludene hos Mötley Crüe igen. Det er vi selvfølgelig mange der er rigtig glade for, men det har også betydet at B.O.D. har måttet erhverve sig en ny mand til truppen. Det blev så den tidligere Amen bassist, Scott Sorry, men mon ikke det vil være unfair at give ham hele skylden for det stærkt reducerede helhedsindtryk der præger dette album!? Meget af problemet ligger nemlig i selve produktionen, som ellers er varetaget af den erfarne Andy Jones, der tidligere har arbejdet med Led Zeppelin, The Rolling Stones og Free. Herpå har han sgu bare ikke gjort sit arbejde godt nok, og de tretten numre bliver næppe klassikere, men den musikalske idérigdom fra bandets side er nu heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor problemet ligger, men musikken vil bare ikke ud af højttalerne på samme måde som tilfældet var på den friske debut. Hvis ikke Brides Of Destruction skabte genlyd verden over på deres debut, sker det heller ikke her. Ærgerligt nok, for "Here Comes The Brides" er sgu stadig en fed skive – så har du ikke den, så tjek den ud før du investerer i "Runaway Brides".