Silkeborgensiske spåmænd

For en uges tid siden havde vi her i Detektoren fat i splitten Nu Det Nu med Fordærv, Kokain og Bonejammer. En ganske udmærket split fra alle tre bands’ side, dog virkede Bonejammers bidrag, på grund af sin mere strukturerede tilgang, en anelse malplaceret. Man skulle næsten tro, Bonejammer selv var klar over dette, for samme dag, som splitten udkom, udgiver Bonejammer deres anden EP – belejligt navngivet Do it Yourself, og den skal vi kigge nærmere på i dag.

Musikalske ambitioner med begrænsninger

Er man til det beskidte og det skramlede, er der god sandsynlighed for, at man hurtigt vil komme til at holde af Bonejammer. De gør sig i den thrashede del af hardcorespektret ikke ulig War of Destruction, der har stjålet et par crossover riffs af Agnostic Front og Suicidal Tendencies. Dermed er det også afsløret, at hvad end udvikling, der er sket inden for hardcoregenren i de sidste 20-30 år, er blevet gennembanket og smidt over bord.

Men som man nok har gættet ud fra EP’ens titel, så er det tankegangen ”selvgjort er velgjort”, der regerer. Hvilket i punkregi, godt kan blive en smule kaotisk. Faktisk i en sådan grad, at EP’ens to første numre havde passet glimrende ind i den tidligere nævnte splits skalleflækkende destruktion. Dog er det Do It Yourselfs to sidste numre, der er værd at bide mærke i. ”Death Race 2k” og ”Too Late” er i første omgang mere aggressiv hovedet-under-armen hardcore, der bare buldrer derudad, men aggressionerne har et mål. Det er frustrationer med struktur. Bonejammer kan og vil smadre systemet, men det betyder ikke, at Christiansborgs murbrokker skal blandes med det smadrede glas. Så kan det godt være, at soloen på ”Too Late” er holdt sammen med malertape og skolelim, men det viser, at Bonejammer har en ambition om mere end bare anarki.

Dog er der en bestemt ting, der holder Bonejammer og Do it Yourself tilbage, og det er den ekstremt skramlede produktion. Jeg er med på, at det er DIY-æstetikken, der er er i fokus, men hvorfor skal det lyde som Venoms Welcome to Hell spillet igennem to blikdåser forbundet med en snor? Glem alt om at høre en bas, og stortrommen giver fornemmelsen af, at man lytter efter hjerteslaget ved at lægge øret til brystet på en person på et kvart ton. Der er da en vis charme over, at vokalisten lyder som en megafonudstyret Jan Gintberg, der råber sin tale til nationen ud over hustagene, men når resten af lydbilledet hovedsageligt er guitar og lilletromme, så bliver det lidt træls.

Ser man dog bort fra dette, så kommer Bonejammer for alvor til sin ret på Do It Yourself. Ja, det er hovedsageligt smadret thrashet hardcore, der bliver lagt for dagen, men Bonejammer lyder til at have en ambition om, at, hvis ikke sprænge rammerne, så i hvert fald skubbe lidt til ideen om, hvor disse rammer sættes. Men leder man efter en plade, man kan skrue på og hamre bajere til, så skal man da ikke snyde sig selv for Do It Yourself.