Tamt, tysk Viking Black Metal, der ikke gør nogen fortræd!
Introduktion
Tyske Black Messiah har været på banen siden 1992, og gør sig i Viking/Folk/Melodisk Black Metal. Bandet bruger det tyske sprog, og bevæger sig lyrisk inden for mytologi og krigerhistorier. Det eneste medlem, der har været med fra starten, er Zagan der både synger, spiller guitar og violin. Resten af besætningen er kommet til i hhv. 2006, 2010 og 2012. Black Messiah har udgivet seks studie albums, hvoraf det seneste er Heimweh, der udkom november 2013.
Gennemgang
Heimweh består af otte numre, der strækker sig over 51 minutter. Albummet er produceret af Stefan Kautsch i Sonarklang Studio. Black Messiah lægger ud med en rigtig lækker, stemningsfyldt intro "Symphonia Pagana", der har alt det, som en intro skal have: Stemning, symfoni, spænding, opbygning til "det store brag" – Og det er en intro på hele fire minutters længde. De efterfølgende numre har et godt mix af melodisk black og viking metal. Humoren bliver luftet med nummeret "Wildsau", som minder en smule om Korpiklaani og Finntroll, når de morer sig – Faktisk er dette nummer også det mest energiske på albummet. Der er desværre næsten gennem hele albummet en tamhed over lyden, hvilket er lidt ærgerligt. Jeg kan ikke helt lure hvad det konkret er, der går galt, men et bud på forbedring ville helt klart være en lidt mere ren og klar lyd. Instrumenterne går ikke altid 100% i spænd, og tempoet er måske ikke det mest friske, men Folk elementer i form af violin, fløjte og violincello løfter helt klart stemningen, og bl.a. nummeret "Nidhögg" har en god melodi og "Viking Battle"-stemning, og ligger stilmæssigt i retning af bandet Heidevolk. Vokalen skifter mellem ren og rå/growl-agtig, og både guitar, trommer og bas lægger en god base for de øvrige instrumenter, samtidig med at de er fremtrædende og "synlige" – Synthesizeren er, lige som Folk instrumenterne, med til at give et løft og på de fleste numre ligger der også synthesizer i baggrunden.
Konklusion
Black Messiah har med Heimweh leveret et ok album, men der mangler stadig nogen finpudsning og lidt mere arbejde før de er i mål. Der er highlights at spotte, når Zagan giver den gas på violinen eller når der kommer en god guitar solo, men jeg synes at helheden bærer præg af, at bandet endnu mangler at "smelte sammen". Og så ville det give et friskt pust, hvis de gav lyden et pift i den mere klare retning. Det bedste på albummet er helt klart introen! Heimweh er OK, men langtfra perfekt.
Trackliste: 01 – Symphonia Pagana (Intro) 02 – In The Name Of Ancient Gods 03 - Jötunheim 04 - Wildsau 05 – Edmund Von Ostanglien 06 - Nidhögg 07 - Heimweh 08 – Die Quelle Der Weisheit
Her får du nummeret Wildsau:
