Årets danske album…. allerede?
En kandidat til årets album
Hvad der startede som et en-mands projekt kan meget vel ende med at blive årets danske album. Black Book Lodge hedder bandet fra København, som kun har en enkelt EP bag sig. Men allerede her efter første udgivelse har bandet fået flere rosende anmeldelser, end andre bands opnår i en hel karriere.
Køligt og nordisk uden at være koldt
Af det udleverede pressemateriale nævner bandets selv Queens of the Stone Age, Mastodon og Opeth som forbilleder. Det er tydeligt. Men måske vil Tool være en mere åbenlys inspirationskilde. Men uanset hvad og hvordan vi vender det. Black Book Lodge lyder ikke helt som noget vi tidligere har mødt i vores egen lille andedam. Det er køligt og nordisk uden at være koldt, progressivt uden at være fortænkt, og samtidigt iørefaldende uden at være poppet eller kommercielt. En blanding af stoner, progressivt og hård rock.
Bandets omdrejningspunkt er sanger og guitarist Ronny Jønsson, som begyndte sin musikalske rejse med Megadeths Youthanasia. Senere blev horisonten og thrashmetallen udvidet til også at omfatte kunstnere som Nine Inch Nails og Jeff Buckley: “Jeg var generelt meget draget af hele thrash-scenen og skammede mig nærmest, da jeg begyndte at skifte “Devine Intervention" ud med “Grace" på anlægget.. Men godt for det - og godt for os. Den brede horisont har helt sikkert hjulpet med at forme "Tûndra" og fuldende albummets unikke udtryk.
En hyldest til dem som stikker ud
Første nummer - "Battering Ram" - handler om de mørke sider af begær, og er en langsom åbner som drillende leder hen til albummets hit: “Black Sheep/Prodigal Sons". En hyldest til de mennesker som stikker ud, og som ikke passer ind i en fast skabelon. En fængende guitarriff er umulig at slå ud af hovedet, og herfra bliver det bare bedre. De progressive elementer tager over og traditionelle sangstrukturerer ophører. En smuk guitarsolo afslutter et fantastiske hit som lederne tankerne hen på Radioheads "Paranoid Android".
Herefter er der ren paradekørsel… “Pendulum" starter tungt. Endnu et af den slags riff, som har en levetid længe efter at musikken er slut - og igen en medrivende solo, og et fængende omkvæd.
“Lupus" er drillende langsom og da teksten kredser som fellatio giver det pludselig god mening. /’Cause when you go down/ You twist and you turn/ Those empty eyes / Staring straight into mine/ Shake it one more time/
Titelnummeret "Tûndra" lyder som Black Sabbaths “Planet Caravan" og er en forfriskende afveksling fra resten af albummet.
Oprindeligt skulle albummet være afsluttet med Daniel Johnstons "True Love Will Find You In The End". Den må vi så tænke os til, men for min skyld er der ingen grund til at fylde mere på.
Årets album
Det er tidligt at begynde at snakke årets album allerede i februar. Men overraskelse godt og gennemført er Tûndra fra start til slut. Det ene nummer tager over, hvor det andet stopper og som en helhed er albummet i en liga for sig selv.
I en dansk kontekst tænker man om albummet mon har samme format som f. eks Dizzy Mizz Lizzys debut? Udtrykket er dog for introvert og indforstået, til at Tûndra kan opnå samme kommercielle succes, men tanken er spændende at lege med.
For et website som vores er albummet muligvis ikke heavy nok for de fleste... Men du snyder dig selv for en gennemført og stor musikalsk oplevelse, hvis fine fornemmelser afholder dig fra at udforske Black Book Lodge.
Koncerter
Der er endnu ikke arrangeret en koncertrække, men der må arbejdes på en kommende turné i kulissen. Seneste nyt er at bandet optræder på Nordic Noise Festival i Pumpehuset den 24. og 25. maj.