Græske bøller på Thrash togt …

Bio-Cancer er et relativt nyt band, som blev dannet i 2010, men som allerede er aktuelle med deres andet fuldlængde album. Det første, med den sigende titel Ear Piercing Thrash, udkom på det lille græske selskab Athens Thrash Attack, men med det nye album har de taget en tur op af stigen, og er havnet på mægtige Candlelight Records.

Jeg kendte overfladisk Bio-Cancer fra nogle YouTube-møder, med deres første album, som jeg fandt charmerende, men ikke noget videre interessant i mængden af nye thrash-bands. Specielt var jeg lettere irriteret over, at vokalen havde et hysterisk, black metal-agtigt udtryk nærmest uden variation. Så da deres nye album havnede i min dropbox, var jeg mest af alt spændt på, om bandet havde fået ændret lidt på de ting, som jeg syntes debut skiven manglede… Altså en mere varieret vokal og noget mere catchiness.

Let the thrashing begin…

…Og har Bio-Cancer så det? Mit første indtryk af den nye skive var egentlig meget lig det, jeg havde af debuten; charmerende og med masser af energi og gåpåmod. Bio-Cancer thrasher derudaf, som gjaldt det livet og der er i det hele taget masser af hug på. De befinder sig mestendels i højoktan thrash mode med masser af henvisninger til bands som Exodus, Kreator, Sadus og af nyere bands trænger Warbringer sig på i mine ører. I forhold til debuten er der dog kommet flere memorable riffs og stykker, og det kan være svært at holde nakken i ro, når de rammer guld med et fedt stykke.

Det svageste punkt i mine ører er stadig vokalisten Lefteris, som for mig har en tendens til alt for hurtigt at blive kedelig og ensformig. Han befinder sig konsekvent i en highpitched, hysterisk vokalføring og sammenholdt med, at hans fraseringer ikke er specielt tydelige, kommer det for mig til at lyde meget ens fra nummer til nummer. Bio-Cancer benytter på samtlige numre et bøllekor, som giver en fed kontrast til Lefteris, og dette er med til at holde interessen fanget. Det bedste nummer på skiven er uden tvivl videonummeret ”Bulletproof” som du kan nyde i linket under anmeldelsen, men også ”F(r)iends or Fiends” fortjener rosende omtale.

Produktionen på skiven er helt ok, ikke alt for moderne lydende, men de er tydeligvis gået efter en mere old school-klingende produktion, altså tør og lidt diskant og det klæder bandet fortrinligt. Coveret er fedt, og kunne minde om noget tidligt Ed Repka-arbejde (altså før han gik photoshop- og kopi-amok!), om end knapt så detaljeret.

End of story ..

En kort opsummering på ovenstående kunne lyde på at Bio-cancer er et fint band, som hverken er værre eller bedre end de fleste af de nye unge thrash-bands der popper op. Kan man lide sin thrash hurtigt og letfordøjeligt, så kan jeg sagtens anbefale at man investerer sine sparepenge på ”Tormenting the Innocent” … og at man hører den i gode venners lag over en kop øl eller to!